|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
2007/4050-1113 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Talepunkt til brug for samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008
- Jeg forelægger dagsordenspunkterne 17-27.
- Alle punkterne er til orientering.
- Jeg vil nævne punkterne 17, 18, 22 og 25, 26 og 27.
- For så vidt angår de øvrige punkter henvises til det oversendte samlenotat.
- Formandskabet har forelagt et udkast til rådskonklusioner om det fremtidige samarbejde i EU om styring og overvågning af EU’s ydre grænser.
- Rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af de tre meddelelser, som Kommissionen fremlagde den 13. februar i år og de drøftelser, der efterfølgende har været om meddelelserne.
- De tre meddelelser vedrører henholdsvis etablering af et fælles ind- og udrejsesystem til registrering af rejsende tredjelandsborgere, et forslag til dannelse af et europæisk grænseovervågningssystem og endelig et forslag om den videre udvikling af det Europæiske Grænsekontrolagentur, Frontex.
- Formålet med rådskonklusionerne er at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser og på den måde sikre en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring. Samtidig er det intentionen at forenkle forholdene for personer, der retmæssigt kan indrejse i EU.
- Det er regeringens holdning, at sikkerheden på EU’s ydre grænser er meget væsentlig, og regeringen hilser derfor alle forslag velkomne, der kan føre til en mere effektiv og grundig kontrol på grænserne, som et led i kampen mod ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.
- Regeringen er derfor meget positiv overfor, at Kommissionen med de tre meddelelser og formandskabet med udkastet til rådskonklusioner fortsat sætter fokus på dette vigtige område og samtidig peger på en række konkrete tiltag, som Kommissionen og Rådet i de kommende år skal arbejde med.
- Regeringen er endvidere positiv overfor, at der ved eventuel udvikling af nye it-systemer, som f.eks. et elektronisk ind- og udrejsesystem, lægges vægt på brug og videreudvikling af eksisterende IT-systemer for at sikre en effektiv udnyttelse.
Â
- Regeringen ser frem til de kommende drøftelser på dette område og kan tilslutte sig Rådets konklusioner.
- Forslaget om ændringen af forordningen om det fælles Schengen-grænsekodeks fremsættes som konsekvens af indførelsen af Visuminformationssystemet, kaldet VIS.
- Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler for, hvordan VIS skal anvendes i forbindelse med selve grænsekontrollen sådan, at VIS så effektivt som muligt indgår i det generelle arbejde på grænserne.
- Dette spørgsmål er ikke reguleret i selve VIS-forordningen.
- Efter forslaget skal der ske et systematisk opslag i VIS ved enhver grænsepassage.
- Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effektiv grænsekontrol, og Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Â
- Det har været drøftet, om der i forslaget skal indsættes dispensationsmulighed, så systematisk søgning i VIS kan undlades, og der i kortere perioder alene laves stikprøvekontrol. Dispensationsmuligheden skulle så gælde i de særlige tilfælde, hvor en grænseovergang overbelastes voldsomt trafikalt.
- Regeringen lægger stor vægt på, at en optimal udnyttelse af VIS kræver systematisk søgning i alle tilfælde, hvor en visumpligtig person krydser de ydre grænser.
- Regeringen finder derfor, at den mulighed der er i grænsekodeks artikel 8 for at hæve grænsekontrollen i helt særlige tilfælde, hvor der er en uforudset voldsom trafik ved en grænseovergang, er tilstrækkelig til at imødekomme de lande, som mener, at der er behov for en dispensationsadgang.
- Forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender, men forslaget anses som en videreudvikling af Schengen-reglerne.
- Regeringen agter derfor at tilslutte sig retsakten pÃ¥ mellemstatsligt grundlag inden seks mÃ¥neder efter vedtagelsen.Â
- Dette forslag skal også ses i sammenhæng med gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS).
- Forslaget er emnemæssigt opdelt i to dele.
- Den ene del vedrører optagelsen af biometriske kendetegn. Det vil sige, hvem der skal afgive fingeraftryk, hvem der er undtaget, og i hvor lang en periode man kan genbruge fingeraftryk indlagt i VIS til efterfølgende visumansøgninger fra den samme person.
- Den anden del af forslaget regulerer, hvordan man kan organisere modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger på ambassader og konsulater.
- I forslaget fastlægges det, at der skal optages fingeraftryk af alle ti fingre, når man søger visum. For mindst muligt at genere hyppigt rejsende fastlægger forslaget samtidig en periode for genbrug af fingeraftryk, der allerede er gemt i VIS fra en tidligere visumansøgning.
- Der foreslås nu en genanvendelsesperiode på knap 5 år (59 måneder) for personer over 12 år. Det svarer til Europa-Parlamentets ønsker. Regeringen støtter en genanvendelsesperiode af hensyn til de personer, der ofte rejser og er enig i den foreslåede længde på knap 5 år.
- Aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk af børn søges sat til 6 år. Europa-Parlamentet ønsker dog en aldersgrænse på 12 år, da søgninger på børns fingeraftryk i store databaser ikke giver sikre resultater, fordi børns fingeraftryk ændrer sig forholdsvis hurtigt.
- Der arbejdes derfor på et kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, om at fingeraftryk af børn mellem 6 og 12 år kun anvendes ved kontrol ved grænserne, men ikke til de øvrige kontrolformål, som er nævnt i VIS-forordningen. Dertil kommer, at børns fingeraftryk kun genbruges i 2 år.
- Regeringen støtter optagelse af fingeraftryk af børn fra 6 år blandt andet af hensyn til børnenes sikkerhed mod misbrug af deres identitet.
- For så vidt angår organiseringen af modtagelsen af visumansøgninger giver forslaget medlemslandene en række muligheder for at tilrettelægge modtagelsen af visumansøgningerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det er f.eks. ved repræsentation, fælles visumansøgningscentre eller samhusning.
- Regeringen støtter disse tiltag af hensyn til effektiviteten i sagsbehandlingen.
- Endvidere kan medlemsstaterne vælge at anvende en ekstern serviceyder (såkaldt outsourcing) til tidsbestilling og modtagelse af visumansøgninger. Det foregår allerede i dag i vid udstrækning hos en række medlemsstater, herunder Danmark, der har valgt at anvende en ekstern serviceyder i New Delhi på grund af et meget stort antal visumansøgninger.
- Forslaget fastsætter en række regler i forhold til anvendelsen af eksterne serviceydere. For eksempel fastlægges det, at kun modtagelse af visumansøgninger kan ske hos de eksterne serviceydere. De må ikke træffe afgørelse i sagen.
- Denne sondring svarer til de almindelige danske forvaltningsretlige principper om uddelegering af afgørelseskompetence til private firmaer.
- Regeringen støtter muligheden for anvendelse af eksterne serviceydere i forbindelse med modtagelsen af visumansøgninger og optagelse af biometri.
- Det giver en hurtigere sagsbehandling, visumansøgeren slipper for at stå i kø i lang tid foran ambassaden, som så kan koncentrere sig om de egentlige kontrolopgaver i forbindelse med sagsbehandlingen.
- Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne for fremtiden vil kunne anvende honorære konsuler til at modtage af visumansøgninger og optage biometri på samme måde som eksterne serviceydere.
- Regeringen støtter dette forslag.
- Forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender, men forslaget anses som en videreudvikling af Schengen-reglerne.
- Regeringen agter derfor at tilslutte sig retsakten pÃ¥ mellemstatsligt grundlag inden seks mÃ¥neder efter vedtagelsen.Â
- Jeg vil alene oplyse udvalget om, at udsendelsesdirektivet igen er sat på dagsordenen til rådsmødet til en orientering om status. Der forhandles fortsat med Europa-Parlamentet om at nå et resultat, der er acceptabelt for alle parter.
- Teksten er stort set den samme, som sidst jeg orienterede udvalget om sagen, og jeg vil derfor ikke umiddelbart komme nærmere ind på sagen.
Â
- Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavsområdet.
- Det Europæiske Råd har siden 2005 flere gange understreget vigtigheden af en samlet EU-indsats på migrationsområdet. Man har betonet nødvendigheden af et tæt samarbejde med oprindelses- og transitlande, bl.a. for at bekæmpe ulovlig indvandring.
- I 2007 blev det besluttet, at EU snarest skulle tage kontakt til Kap Verde og Moldova for som pilotprojekt at indgå såkaldte mobilitetspartnerskaber. Det vil sige aftaler, som har til formål at intensivere samarbejdet mellem EU og de pågældende tredjelande på migrationsområdet.
- Formandskabet har nu fremlagt et udkast til rÃ¥dsÂkonÂkluÂsioner om en yderligere styrkelse af EU’s migrationsstrategi.
- Nærmere bestemt indeholder udkastet til rådskonklusioner forslag om, at EU også skal indlede en dialog om mobilitetspartnerskaber med yderligere 2 lande. Der er tale om Georgien og Senegal. Kommissionen skal evaluere de igangsatte mobilitetspartnerskaber senest i juni 2009.
- Rådet skal herefter tage stilling til, om mobilitetspartnerskaber er et velegnet værktøj til at styrke samarbejdet mellem EU og transit- og oprindelseslande på migrationsområdet.
- Regeringen er positivt indstillet over for sådanne partnerskabsaftaler. Et partnerskab vil sikre, at det pågældende tredjeland samarbejder med EU om bekæmpelse af ulovlig indvandring. Samarbejde kan f.eks. ske på tilbagetagelsesområdet og gennem kapacitetsopbygning af partnerskabslandenes udlændingemyndigheder.
- Regeringen lægger stor vægt på, at effekten af partnerskabsaftalerne evalueres, inden der tages stilling til, om der indgås flere sådanne aftaler.
- EU har allerede et tæt samarbejde med hovedparten af de lande, der ligger op ad EU’s østlige og sydøstlige grænser.
- Det er imidlertid vigtigt, at vi hele tiden forbedrer og styrker den allerede eksisterende dialog og samarbejdet på migrationsområdet.
- Regeringen støtter derfor, at EU-missionerne til tredjelande om migrationsspørgsmål fremover også kan gennemføres i forhold til EU’s nabolande ved de sydlige og sydøstlige grænser, hvis det vurderes, at en sådan mission kan forbedre den allerede eksisterende dialog på migrationsområdet.
- Som rådskonklusionerne ligger nu, er de således i god overensstemmelse med vores tilgang til EU’s samlede migrationsstrategi.
- Formandskabet har valgt ikke at fremsætte forslag til rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge på dette rådsmøde.
- Der lægges i stedet op til en generel drøftelse af behovet for genbosætning af irakiske flygtninge. Drøftelserne forventes at omfatte medlemsstaternes nuværende og mulige fremtidige tiltag på området, herunder om sådanne rådskonklusioner er en god idé.
- Regeringen støtter, at drøftelserne om genbosætning af irakiske flygtninge er sat på dagsordenen.
- Regeringens holdning er nemlig, at vi støtter alle tiltag, der vil kunne være med til at sætte fokus på genbosætningsområdet. Dette gælder naturligvis også i forhold til genbosætning af irakiske flygtninge.
- Sagen er, at det på nuværende tidspunkt kun er Danmark, Finland, Irland, Nederlandene, Sverige samt UK, der har genbosætningsprogrammer.
- Hvis drøftelser af genbosætning af irakiske flygtninge kan være med til at påvirke andre medlemsstaters holdning til indførelse af genbosætningsprogrammer, er det kun positivt.
- Regeringen er opmærksom på den vanskelige situation for de irakiske flygtninge i Iraks nærområde. Vi overvejer derfor også løbende Danmarks indsatser på området, herunder bistanden til UNHCR.