Dato:	10. juni 2008
	Kontor:	Visum, Udsendelser og Humanitære Sager
	J.nr.:	2008/4111-341
	Sagsbeh.:	AGP
	Fil-navn:	UUI 142 Besvarelse

Besvarelse af spørgsmål nr. 142 stillet af Folketingets Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 30. maj 2008.

 
Spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for Flygtningenævnets grundlag for at vurdere, at sikkerheden i det centrale og sydlige Irak er så høj, at Danmark i strid med UNHCR’s anbefalinger kan udvise mennesker hertil.”

Svar:
Flygtningenævnet behandler klager over Udlændingestyrelsens afslag på asyl i medfør af udlændingelovens § 7.

 

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

 

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 

 

Det generelle kriterium for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt, kan udtrykkes således, at der skal være tale om en person, som ved en eventuel tilbagevenden til sit hjemland må frygtes at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse af en vis styrke eller risiko herfor.

 

Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, for opfyldt, kan generelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det fremgår blandt andet af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at der ikke vil kunne gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, alene fordi der i et land hersker kaotiske eller borgerkrigslignende forhold.

 

Flygtningenævnet træffer således afgørelser i asylsager efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte asylansøgers forklaring om sit asylmotiv sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland.

 

Til brug herfor er Flygtningenævnet i besiddelse af en omfattende samling af generelle baggrundsoplysninger om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere, herunder baggrundsoplysninger og anbefalinger fra UNHCR, der således indgår som et centralt element i Flygtningenævnets sagsbehandling. Baggrundsoplysningerne er tilgængelige på Flygtningenævnets hjemmeside www.fln.dk.

 

UNHCR har i sine guidelines vedrørende Irak anbefalet, at asylansøgere fra den sydlige og centrale del af Irak meddeles konventionsstatus eller – hvis dette ikke kan lade sig gøre – en anden form for beskyttelse.

 

Det bemærkes, at UNHCRs anbefalinger vedrørende Irak er vejledende og hviler på generelle vurderinger af situationen i landet, hvorimod Flygtningenævnets afgørelser – som ovenfor anført – er baseret på en helt konkret vurdering af oplysningerne i sagen sammenholdt med de generelle oplysninger om forholdene i hjemlandet.

 

Flygtningenævnet tager sÃ¥ledes i sine afgørelser konkret stilling til, om den enkelte asylansøger risikerer individuel og personlig forfølgelse eller er i reel risiko for asylrelevante overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet, og dermed opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl).