Dato:

12. juni 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4011-254

Sagsbeh.:

JVD

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 113 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. maj 2008 (alm. del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes i forlængelse af S 5270 (folketingsåret 2006-07) og under henvisning til artiklen "Politiet: Østeuropæere løber os over ende" i avisen 24 timer den 4. januar 2008 redegøre for, hvilken praksis der gælder for kriminelle EU-borgere, der eksempelvis pågribes som tricktyve eller spillesvindlere på de danske strøg, samt om disse bliver straksudvist efter endt afsoning?”

Svar:

 

EU-statsborgere kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil tre måneder fra indrejsen, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Er de pågældende arbejdssøgende, kan de opholde sig her i landet i indtil seks måneder fra indrejsen.

 

En EU-statsborger, der ikke har opholdstilladelse her i landet, kan efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 5, afvises indtil 3 må­neder efter indrejsen, hvis bl.a. hensynet til den offentlige orden tilsiger, at den pÃ¥gældende ikke bør have ophold her i landet. Udlændingelovens regler om ud- og afvisning kan kun anvendes over for EU-statsborgere, i det omfang det er foreneligt med EU-rettens regler om fri bevægelighed. Ifølge EF-domstolens praksis kan en EU-statsborgers ret til fri bevægelighed kun indskrænkes, hvis den pÃ¥gældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en aktuel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

 

En EU-statsborger, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 mÃ¥neder, kan efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, udvises, hvis udlændingen er dømt for bl.a. berigelseskriminalitet, herunder tricktyveri, eller over for politiet har erkendt over­trædelsen eller er pÃ¥grebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Der skal – under hensyntagen til EU-rettens regler om fri bevægelighed – foretages en proportionalitetsafvejning af pÃ¥ den ene side det kriminelle forholds grovhed og pÃ¥ den anden side hensynet til EU-retten. 

 

En EU-statsborger, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 mÃ¥neder, kan endvidere efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, udvises af hensyn til bl.a. den offentlige orden. Efter praksis kræves – under hensyntagen til EU-rettens regler om fri bevægelighed – at forholdet har en kvalificeret eller professionel karakter, f.eks. alvorlige gentagelsestilfælde eller ved organiseret behændigheds­spil. Herved forstÃ¥s f.eks., at flere personer – trods forudgÃ¥ende advarsel – fortsat sam­arbejder koordineret om at antaste personer pÃ¥ gaden og forlede disse til at deltage i spil med høj indsats.

 

En EU-statsborger, der udvises efter udlændingelovens § 25 a, meddeles indrejseforbud for 1 år.

 

Til brug for besvarelsen har jeg endvidere indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet:

 

”Det er selvsagt en politiopgave at retsforfølge den kriminalitet, som udøves af østeuropæiske kriminelle her i landet. Dette gælder også mindre alvorlig berigelseskriminalitet som butikstyverier og trick- og lommetyverier samt ordensovertrædelser som betleri, trickspil mv.

 

Det er imidlertid domstolene og Udlændingeservice, der på baggrund af udlændingelovens regler og Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten, tager stilling til, om en EU-borger, der har begået kriminalitet her i landet, kan udvises. Træffer domstolene/Udlændingeservice afgørelse om udvisning, vil en sådan udvist EU-borger blive søgt varetægtsfængslet/frihedsberøvet efter udlændingelovens regler med henblik på at sikre den pågældendes tilstedeværelse for en hurtig udsendelse af landet.

 

Det er i hvert enkelt tilfælde i sidste ende domstolene, der tager stilling til, om betingelserne for en varetægtsfængsling/frihedsberøvelse er opfyldt.

 

Rigspolitiet vurderer i øvrigt løbende behovet for en styrket indsats over for udenlandske trick- og lommetyve mv. Politiets hidtidige erfaringer peger imidlertid på, at problemerne på dette område kan holdes på et acceptabelt niveau gennem lokale og målrettede indsatser.”