Dato:

26. maj 2008

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2008/4111-331

Sagsbeh.:

MGK

Fil-navn:

UUI 105

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 105 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 30. april 2008.

 
Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for de regler, der forhindrer, at en au-pair person kan få opholdstilladelse til at uddanne sig til sosuhjælper. Til belysning af problemstillingen henvises til UUI alm. del – bilag 95.”

Svar:

Reglerne for meddelelse af opholdstilladelse som studerende ved en grund- og ungdomsuddannelse er de samme uanset en ansøgers eventuelle tidligere opholdsgrundlag i Danmark.

 

Det følger af bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, at en opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en grund- og ungdomsuddannelse, f.eks. social- og sundhedsuddannelsen, alene gives med henblik på midlertidigt ophold for højst et år, jf. bekendtgørelsens § 13, stk.1, jf. § 4, stk.1.  

 

Det kan på denne baggrund oplyses, at der helt generelt meddeles afslag på ansøgninger om opholdstilladelse til studerende på social- og sundhedshjælperuddannelsen, da uddannelsen varer 14 fjorten måneder, og da bestemmelserne på området som tidligere anført alene åbner op for tilladelser til at følge en uddannelse af højst et års varighed.