URU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om oversendelse af talepapirer

Emne:Udenrigsudvalget, samrådsspørgsmål A af 5. december 2007 om regeringensplaner på det udviklingspolitiske områdeURU alm. del., Spørgsmål A:Vil ministeren redegøre mere detaljeret for de planer på det udviklingspolitiske område, som eroverordnet skitseret i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007?---

Det glæder mig at få mulighed for – her på vores første samråd i Udenrigsvalget– at gå mere i detaljen med regeringens planer for udviklingspolitikken. Jeg serfrem til et godt og konstruktivt samarbejde. Vi har allerede taget en første rundeom de udviklingspolitiske planer inde i salen, men udvalgsformatet giver osmulighed for en tættere dialog.

Den politiske debat har – for mig at se – desværre haft tendens til at fokusereensidigt på stigningen i bistanden, og mindre på det, der er nok så vigtigt,nemlig indholdet i bistanden. Spørgsmålet om bistandens størrelse er selvsagtvigtigt – men det må ikke forhindre, at vi som politikere aktivt forholder os tilbistandensværdigrundlagog bistandenseffektivitet.For det er overvejelserneover, hvad vi vil med udviklingsbistanden og hvordan, der sikrer os en bistand,der gør en forskel.

Den seneste debat foranlediget af Martin Paldam understreger netop, at det erhelt afgørende at vi drøfter, hvorfor vi giver bistand, hvordan og under hvilkebetingelser. Der er mange dilemmaer i bistanden, og det er vanskeligt ogrisikabelt at yde bistand. Og der er ingen garantier for at det altid virker. Vejenfrem er at bevare fokus på, hvor vi opnår det størst mulige udbytte af hverenkelt dansk bistandskrone. Bistanden virker, men formen er helt afgørende.

[Lad mig gentage, hvad jeg også har sagt i salen.] Vi kommer ikke langt meddrøftelsen om bistandsniveauet i dag. Men jeg anser det for meget positivt, atdet eksplicit fremgår af regeringsgrundlaget, at udmøntningen af en stigning vilskulle ske i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Med andre ordfår vi rig lejlighed til at drøfte spørgsmålet når finanslovsprocessen tager fart.

Først om Afrika-kommissionen, der skal ses i sammenhæng med den særligeplads, som Afrika har i dansk bistand. Det er regeringens målsætning, at op tilto-tredjedele af dansk bilateral bistand på sigt skal gå til Afrika.-Afrika-kommissionen[Formålet med Afrika-Kommissionen er at øge effekten af bistanden til Afrika, hvilket efterfølgende skalafspejles i Danmarks stigende bistand til Afrika. Arbejdet vil give Danmark en aktiv international profil påAfrika-dagsordenen. Der vil være særligt fokus på unge, beskæftigelse og kvinder.]

Regeringen vil nedsætte en Afrika-kommission, der skal udarbejde anbefalingertil, hvordan bistanden mest effektivt kan bidrage til at bekæmpe fattigdommen,øge den økonomiske vækst i Afrika og fremme opnåelsen af FN’s 2015 mål.

Vi er pt. undervejs med kommissoriet til kommissionen, der forventes at værefærdigt i slutningen af måneden. Jeg håber, at det første møde i Kommissionenvil kunne finde sted i løbet af foråret. Udenrigsudvalget vil, sammen med dendanske ressourcebase, blive inddraget løbende i processen.-- -- --

-Klima og miljø[Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at den generelt vil styrke klima- og energiaspekterne i den danskeudviklingsbistand og opbygge en klimapulje (100 mio. kr. i 2008 voksende til 500 mio. kr. i 2012) inden foren øget bistandsramme. Rammerne for udmøntning af klimapuljen vil skulle fastsættes af RegeringensKlimakonferenceudvalg på grundlag af et fælles oplæg fra Udenrigsministeriet og Klima- og Energiministeriet.]

Klimaforandringer stiller udviklingslandene over for store udfordringer. Udenen særlig indsats på det felt risikerer andre udviklingstiltag at bliveundermineret. Derfor vil regeringen styrke Danmarks allerede betydeligeklimarelaterede indsats under udviklingsbistanden. Det vil ske på to måder:

For det første i form af en generel styrkelse af klima- og energiaspekterne ibistanden. Vores indsats i alle relevante sektorer og programmer skal tilpassesde klimaforandringer, der er uundgåelige. Og vi skal sikre, at de investeringer,vi hjælper udviklingslandene med, er klimavenlige – f.eks. skal der i stigendegrad anvendes bæredygtige energikilder.

For det andet vil det ske gennem en særlig klimapulje under bistanden.Klimapuljen vil finansiere bidrag til nye aktiviteter, der vil supplere de øvrigeklimarelaterede indsatser. Klimapuljens indsatser vil i høj grad bliveadministreret som en integreret del af udviklingsbistanden. Det er for mig at se,det eneste der giver mening. For klimaudfordringen er en udviklingsmæssigudfordring. Indsatserne vil bistå ikke mindst de fattigste udviklingslande med atbegrænse og tilpasse sig klimaforandringerne til støtte for fattigdoms-bekæmpelsen og 2015 Målene. Der er ikke tale om, at det er penge, vi tager fraulandsbistanden, som nogle har hævdet. Det er – slet og ret – bistand.

-Ligestilling og kvinders muligheder[Formål: En redegørelse for begrundelse og indhold i regeringens MDG-3 kampagne, herunder fordoblingen afbistanden til fremme af kvinders rettigheder og muligheder fra 2008 – 10 i forlængelse de seneste års prioriteringaf temaet kvinder og ligestilling.]

Jeg har allerede berørt regeringens initiativ for ligestilling og kvinder underforespørgselsdebatten i salen. Kort opsummeret er formålet med regeringenssærlige indsats for FN’s 2015 Mål 3 om ligestilling at øge både internationalfokus på og international bistand til målet. Danmark går forrest ved at fordoblestøtten til kvinder og ligestilling fra 2008 til 2010.

Som et første skridt i kampagnen etableres et netværk af prominente ogindflydelsesrige personer. Håbet er, at netværket kan blive et samlet talerør formål 3-dagsordenen i løbet af 2008. Regeringen vil derudover afholde eninternational konference i København om kvinders økonomiske vilkår, og tageinitiativ til at udbygge eksisterende indsatser for ligestilling og kvinder i danskbistand, så kampagnen også kan blive forankret på landeniveau.-- -- --

Regeringsgrundlaget fremhæver også en række andre tematiske og geografiskeindsatser i udviklingspolitikken – stabilitet og sikkerhed, nærområder,demokrati og retssamfund. De er hver på deres måde udtryk for, atglobaliseringen har bragt fattigdomsproblemerne tættere på Danmark og gjortskellet mellem forskellige politikområder mindre. Udviklingspolitikken må

spille sammen med områder som menneskerettigheder, sikkerhed, flygtninge ogmigration.-Stabilitet og sikkerhed: skrøbelige stater, Afghanistan, Irak,samtænkningSkrøbelige stater er årsag til menneskerettighedskrænkelser, konflikt og massivfattigdom. Der er behov for en styrket, sammenhængende og koordineretinternational indsats.

Regeringen vil i 2008 udarbejde vejledende principper for en styrket, meresammenhængende dansk udviklingsindsats i skrøbelige stater. Det er klart, at endansk indsats nøje må prioriteres. Og ses i sammenhæng med andre inter-nationale bidrag. Ikke mindst fra FN, der ofte har en særlig rolle at udøve iskrøbelige stater. I vores bilaterale indsatser skal vi fokusere på et begrænsetantal lande og tiltag, hvor vi gennem samspil med andre danske instrumenter –diplomatiske, militære, og humanitære – kan opnå tyngde og gennemslagskrafti indsatsen.-Afghanistan[Regeringsgrundlag: Regeringen vil inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet plan for det danske engagementi det sydlige Afghanistan, som vil indeholde pejlemærker for den militære indsats inden for den NATO lededeoperation, for den danske udviklingsindsats og for samtænkningsaktiviteter. Endvidere vil regeringen i løbet af2008 fremlægge en samlet Afghanistan Strategi 2008-2012, der i forlængelse af Afghanistan Strategi 2005-2009 fastlægger hovedlinjerne og rammerne for den danske bistand og militære indsats i Afghanistan.]

Med hensyn til Afghanistan fremlagde forsvarsministeren, udenrigsministerenog jeg som bekendt lige før nytår en plan for den danske indsats i Helmand.Planen redegør for, hvordan Danmark gennem en sammenhængende og fuldt

Men det er vigtigt at understrege, at Helmand-planen kun er en delmængde afden samlede danske indsats i Afghanistan. Udenrigsministeriet ogForsvarsministeriet er i færd med den fælles opgave at lave en samlet strategifor Danmarks engagement i Afghanistan for perioden 2008-2012. Den skalanalysere situationen og sætte mål for den samlede militære ogbistandsmæssige indsats. I forhold til sidstnævnte vil vi videreføre fokus påuddannelse, statsopbygning, menneskerettigheder og forbedring af levevilkår.Der vil være konsultationer og høringer undervejs, her og i Afghanistan, ogFolketinget vil blive involveret.

Vi vil også arrangere en konference for alle med interesse i Afghanistan. Det ervigtigt for opbakningen til indsatsen i Afghanistan, at vi åbent og ærligt fårbaggrunden for og målene med den danske indsats diskuteret bredt og grundigt.-Irak[Med regeringsgrundlagets yderligere 100 mio. kr. i støtte til genopbygning og forlængelse af indsatsperioden til ogmed 2010, der den samlede tilsagnsramme for genopbygningsindsatsen til Irak på 695 mio. kr. i perioden2003-2010.]

Der er gennemført et skift i fokus for den danske indsats fra projekter i Basra-provinsen til kapacitetsopbygning af centrale ministerier i Baghdad. Kontoret iBagdad, der yder kapacitetsopbygning i Landbrugs-, Planlægnings- ogMenneskerettighedsministerierne vil blive yderligere styrket i 2008.

-Samtænkning af civile og militære indsatser[Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ønsker at fastholde Danmarks høje internationale engagementi fredsbevarende og fredsskabende indsatser, baseret på et bredt flertal i Folketinget. I den forbindelse harregeringen taget initiativ til at omsætte erfaringerne fra hovedsagligt Irak og Afghanistan til fremadrettedeinitiativer, der kan styrke samtænkningen af den militære og civile indsats.]

Regeringen vil styrke den civile-militære samtænkning på baggrund af hidtidigeerfaringer. Vi har derfor bedt DIIS om at gennemføre en analyse af området.Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet ser pt. på en opgavebeskrivelse, dersnart forventes færdig. Selve analysearbejdet vil blive udført i løbet af 2008.

Analysen skal bl.a. se på mulighederne for at styrke dansk kapacitet og vilomfatte en vurdering af erfaringer fra multilateral samtænkning, herunderNATO, FN og EU. Analysen forventes udarbejdet i samarbejde med andredanske forskningsinstitutioner. Udenrigsministeriets og Forsvarsministerietseget løbende arbejde med erfaringsopsamling fra især Irak og Afghanistan vilblive inddraget.

[I Regeringsgrundlaget lægges op til, at regeringen frem til 2010 vil øge nærområdeindsatsen med 100 mio. kr. IPrioritetsplanen for 2008-12 ”En verden for alle”, lægges op til at Nærområdeindsatsen opjusteres med 30 mio.kr. i 2008, således den i alt udgør 330 mio. kr. En ny strategisk ramme for nærområdeindsatsen er undervejs.]

Regeringen planlægger at forøge nærområdeindsatsen med 100 mio. kr. frem til2010, så den i 2010 vil være på 400 mio. kr. årligt. Allerede i år har viopjusteret indsatsen til 330 mio. kr. En sådan forøgelse af rammen styrker voresmulighed for at forbedre indsatserne i de store flygtningekriser.

Fokus vil stadig være på Afrika. Og her er Sudan særligt vigtigt. Vi fastholderog udbygger ligeledes vores støtte til det internationale samarbejde omflygtningekrisen i og omkring Irak, både gennem FN og med andreinternationale og danske partnere.-Demokrati og retssamfund[Af regeringsgrundlaget fremgår, at regeringen vil udarbejde en strategi for fremme af demokrati og retssamfund.Strategien skal beskrive danske prioriteter og give vejledning om, hvordan Danmark vil fremme demokrati ogretssamfund i udviklingslandene. Strategien komplementerer den nye strategi for god regeringsførelse i denoffentlige sektor, og forventes færdig i efteråret 2008 med bred offentlig involvering af den danske ressourcebase.]

Demokrati og retssamfund har været et højt prioriteret emne gennem mange år,men der har ikke været en egentlig strategi på området. Derfor har regeringenigangsat arbejdet med en ny strategi for fremme af demokrati og retssamfund.Formålet vil være at identificere prioriterede indsatsområder. Danmark kan ogskal ikke støtte alt. En sådan tilgang vil styrke effektivitet og gennemslagskraftaf den danske indsats.

Samfund baseret på demokrati- og retsstatsprincipper er afgørende for at sikrestabilitet og gunstige vilkår for en bæredygtig udvikling for alle borgere, ogsåde fattigste. At rodfæste demokrati og retssamfund for alle vil være strategienshovedfokus.-- -- ---

Initiativerne udgør kun en del af det samlede danske engagement iudviklingslandene. Det langsigtede og gensidigt forpligtende samarbejde medudviklingslandene om fattigdomsbekæmpelse med fokus på sociale sektorersom sundhed og uddannelse, på vand og sanitet, erhvervsudvikling og landbrug,på god regeringsførelse og bekæmpelse af hiv/aids fortsætter for fuld damp.Kvaliteten af dansk bistand har i flere sammenhænge fået topkarakterer. Men viskal blive endnu bedre. Og det er også en del af regeringsgrundlaget.

Danmark er i forvejen en af de få bilaterale donorer, der systematiskoffentliggør resultater af bistanden. Det arbejde vil vi fremover opprioritereyderligere. Resultaterne skal være mere synlige og bredt tilgængelige foroffentligheden.-- -- --

Lad mig slutte af med at gentage, hvad jeg sagde indledningsvist. Vi skal fortsatblive ved med at drøfte niveauet for dansk udviklingsbistand – hvor meget –men jeg håber også, at vi i de kommende år kan bruge endnu mere tid på atdrøfte bistanden og hvordan vi sikrer størst udbytte af den.