Besvarelse af spørgsmål nr. 46 af 11. januar 2008 til udenrigsministeren stillet af Frank Aaen (EL) Udenrigsudvalget.
»Hvad kan ministeren oplyse om den sÃ¥kaldte â€San Fransisco 8-sag†i USA (jf. www.freethesf8.org), hvor anklagemyndigheden i San Francisco har genoptaget en gammel sag fra 1971 mod medlemmer af organisationen De Sorte Pantere, selvom sagen tidligere er blevet afvist med henvisning til, at vidneudsagnene var fremkommet ved brug af tortur?«
På grundlag af medieomtale af den pågældende sag, kan Udenrigsministeriet oplyse følgende: Sagen vedrører otte tidligere medlemmer af en udbrydergruppe med tilknytning til De Sorte Pantere. De pågældende var i 1973 tiltalt for mordet på en politibetjent i San Francisco. Sigtelsen blev dengang frafaldet. Den er nu genoptaget i lyset af, at en grand jury har fundet, at der forelå en rimelig mistanke mod de pågældende. De tiltalte blev anholdt den 23. januar 2007, og sagen verserer i øjeblikket for domstolene. Næste retsmøde er berammet til den 7. februar 2008.