Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til udenrigsministeren af 11. januar 2008. URU alm. del spm. 45.
Spørgsmål 45:
†Vil den danske regering lægge pres pÃ¥ Israel for at løslade det fængslede palæstinensiske parlamentsmedlem og Fatah‑leder Marwan Barghouti, der af mange anses for at være den eneste, der kan samle den splittede palæstinensiske befolkning og dermed bane vejen for fredsforhandlinger med Israel?â€
Svar:
Marwan Barghouti blev arresteret af israelsk militær i Ramallah den 15. april 2002. To år senere blev han den 20. maj 2004 ved en civil domstol (sagen blev behandlet som en civil kriminalsag) fundet skyldig og den 6. juni samme år idømt fem gange livsvarigt fængsel samt 40 års fængsel for ledende medvirken til terror, mord på fem mennesker samt mordforsøg. En evt. løsladelse af Barghouti vil formelt kunne ske ved en benådning fra Israels præsident. Officiel israelsk politik er, at Barghouti ikke er en legitim samtalepartner.
Den israelske premierminister Ehud Olmert har for nyligt nedsat et udvalg, der skal se på spørgsmålet om kriterier for fangeudvekslinger, herunder evt. anbefalinger om at gennemgå kravene om løsladelse af fanger. Flere ledende israelske politikere, herunder vicepremierminister Haim Ramon, er fortalere for en begyndende drøftelse af en mulig løsladelse af Barghouti.
Spørgsmålet om en evt. frigivelse af Barghouti fra israelsk fængsel vurderes derfor at være genstand for overvejelser hos begge parter. Regeringen følger løbende udviklingen i de palæstinensisk-israelske fredsforhandlinger og har ligeledes en løbende dialog med parterne i forhandlingerne. Regeringen finder det afgørende vigtigt at bidrage til fredsprocessen på en balanceret og konstruktiv vis både fra dansk og europæisk side. Hvorvidt dette på et tidspunkt kan omfatte Marwan Baghouti afhænger af udviklingen.