UDENRIGSMINISTERIET
Sydgruppen                                                                                        Den 23. januar 2008
Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 41 (URU alm. del) af 8. januar 2008.
Spørgsmål 41:
â€Kan ministeren oplyse, hvorvidt den danske regering har planer om fremover at
yde valgstøtte til Kenya? I benægtende tilfælde bedes ministeren begrunde
dette.â€
Svar:
Jeg agter at indstille vores støtte til den nuværende valgkommission, som tidligere har været en garant for demokratiske valg i Kenya, men som i det netop afholdte valg har varetaget sit mandat på en partisk og uprofessionel måde. En fremtidig valgstøtte til Kenya vil kræve, at der sker en omstrukturering af valgkommissionen, så den igen nyder vælgernes tillid. Vi kan fortsat yde valgstøtte direkte til udvalgte NGO’er, som arbejder med vælgeruddannelse, oplysning om borgerrettigheder o. lign.