Udenrigsministeriet                                                                           

 

                                                                                              Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til udenrigsministeren af 7. december 2007.

                                                                                              URU alm. del - spørgsmål 29.

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 29:

”Mener ministeren, at det er troværdige oplysninger, når Amnesty International i rapporten "Colombia Killings, arbitrary detentions, and death threats - the reality of trade unionism in Colombia" dokumenterer, at guerillabevægelserne i 2005 tilsammen stod bag 2 % af de politiske mord på fagligt aktive som udførtes i Colombia, mens kriminelle grupper stod bag 4 %, og at 94 % af de politiske mord blev begået af regeringens sikkerhedsstyrker eller paramilitære grupper?”.

 

Svar:

Det er bekymrende, at der begås så mange politiske mord i Colombia. Danmark og EU fordømmer dette og støtter initiativer til at opklare sådanne mord og straffe de skyldige, uanset om de er medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, de paramilitære grupper, kriminelle grupper eller guerillabevægelserne.

 

Udenrigsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan bekræfte eller afkræfte de konkrete tal fra Amnesty International.