Besvarelse af spørgsmål 223 (URU alm. del) af 15. september 2008 til udenrigsministeren stillet af Folketingets Udenrigsudvalg.
Spørgsmål nr. 223:
â€Vil ministeren oplyse, om regeringen har protesteret over retssagen mod Guantanamo-fangen Salim Hamdan, som er under behandling ved de sÃ¥kaldte militære kommissioner, og som ifølge Amnesty International er i strid med grundlæggende retsprincipper?â€
Svar:
Det kan oplyses, at Salim Hamdan den 7. august 2008 ved den af den amerikanske kongres særligt oprettede militære kommission blev idømt en fængselsstraf på fem et halvt års fængsel, hvoraf de fem år allerede er afsonet. Anklageren i sagen havde krævet en fængselsstraf på mellem tredive år og livstid.
Den danske regering er bilateralt – og inden for rammerne af EU – løbende i dialog med en række lande, herunder USA, om den folkeretlige ramme for kampen imod den internationale terrorisme.
Som en del af den dialog har regeringen taget klart afstand fra alle tiltag, der krænker tilbageholdtes rettigheder, herunder tidsubestemt tilbageholdelse, CIA’s hemmelige fangeprogrammer samt anvendelse af forhørsmetoden â€water-boardingâ€. Regeringen har endvidere kritiseret flere elementer i Military Commissions Act. USA er sÃ¥ledes ikke i tvivl om den danske holdning til kravet om overholdelse af menneskerettighederne i indsatsen mod den internationale terrorisme.
På den baggrund ser jeg intet behov for en særlig dansk protest i den omtalte sag.