UDENRIGSMINISTERIET                                                              Den 25. september 2008

Sydgruppen               

                                                                                                            

                                                                                                             Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 209 (URU alm. del) af 29. august 2008.

 

Spørgsmål 209

”Ministeren bedes belyse indholdet af lovgivningen om mænds sex med mænd i de lande Danmark yder bistand til i Afrika.”

Svar

Danmark arbejder for at fremme seksuelle rettigheder i de danske programsamarbejdslande ved bl.a. at støtte nationale og internationale organisationers arbejde med fortalervirksomhed, der sigter mod at bekæmpe diskriminering, stigmatisering og manglende respekt for menneskerettighederne i udviklingslandene og særligt i de danske samarbejdslande.

I de lande, hvor Danmark yder programstøtte inden for sundhedssektoren, vil problemstillingen indgå i drøftelserne med sundhedsmyndighederne med henblik på at fremme, at mænd, der har sex med mænd, dels ikke diskrimineres og dels får samme adgang til oplysning, forebyggelse og behandling i relation til seksuelt overførte sygdomme som den øvrige befolkning.   

SÃ¥vel lovgivning som praksis spænder vidt i de lande i Afrika, som Danmark yder bistand til. I Sydafrika har homoseksualitet og homoseksuelle ægteskaber, siden 1996, været tilladt, mens homoseksualitet, f.eks. i Uganda, i princippet kan straffes med livsvarigt fængsel; en strafferamme der dog yderst sjældent, om overhovedet, anvendes. Lovgivningen i de øvrige lande befinder sig midt imellem disse yderpunkter. Flere lande omtaler ikke mænds sex med mænd i lovgivningen, mens ægteskab mellem personer af samme køn ikke er tilladt. Ã…benhed omkring homoseksualitet er generelt sjælden, da traditionelle og religiøse holdninger ofte betragter mænds sex med mænd som social og kulturel uacceptabel.  Â