Udenrigsudvalget 2007-08 (2. samling)
URU Alm.del
Offentligt
592807_0001.png
592807_0002.png
592807_0003.png
UdenrigsministerietDen 19. september 2008Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til ministeren forudviklingsbistand af 29. August2008.URU alm. del - spørgsmål 208.Spørgsmål 208:Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen den 27. august 2008 af samrådsspørgsmål Z om det kommendehøjniveau-møde om bistandseffektivitet i Accra oversende den endelige verison af handlingsplanen, når den ervedtaget i Accra?Svar:Vedlagt følger kopi af Accra-handlingsplanen (Accra Agenda for Action) vedtaget påhøjniveaumødet i Accra den 4. september 2008. Nedenfor følger ydermere et referat afhøjniveaumødet og Accra-handlingsplanen.

Referat

Der afholdtes højniveaumøde i Accra, Ghana, den 2.-4. september om bistandseffektivitet.Danmark var på mødet repræsenteret ved udviklingsministeren.Mødet samlede mere end 1000 repræsentanter fra Nord og Syd for at gøre status overgennemførelsen af Paris-erklæringen fra 2005 og for at vedtage en handlingsplan for den videreindsats.Processen – fra Paris til Accra og videreDanmark har gennem hele processen op til mødet og under mødet lagt stærkt pres for enambitiøs handlingsplan, der kan bidrage til bedre bistand, flere resultater og dermed merefattigdomsbekæmpelse.Danmarks ambitiøse linje har været bakket op af især Storbritannien, Nederlandene, Belgien ogEU-kommissionen i EU-kredsen, og der var blandt disse aktører enighed om at holde et højtambitionsniveau for forhandlingerne lige til det sidste. Det lykkedes på denne baggrund og ifællesskab med ligesindede lande i Nord og Syd at opnå en væsentlig og nødvendig styrkelse aframmerne for, hvordan vi gennemfører udviklingsbistanden.Det har været en helt klar ambition at inddrage alle relevante aktører i processen for Accra-handlingsplanens (Accra Agenda for Action) tilblivelse. Det vurderes at være lykkedes.Udviklingslandene har taget meget mere del i processen op til højniveaumødet i Accra end detvar tilfældet i forbindelse med Paris-erklæringen. Samtidig har der været intense konsultationermed civilsamfundet, som har medvirket til at lægge pres på donorer og udviklingslande.
Mødet i Accra er en del af en længere proces. Arbejdet med bistandseffektivitet fortsætter, ogAccra-handlingsplanen vurderes at være et godt udgangspunkt for dette arbejde.Accra-handlingsplanenAccra-handlingsplanen tager på en række centrale områder fat på de fortsatte udfordringer medat gøre bistanden så effektiv som muligt med ambitiøse, tidsbestemte forpligtelser.Handlingsplanen forpligter parterne til at accelerere tempoet for implementering af Paris-erklæringen og nu Accra-handlingsplanen samt til at opfylde forpligtelserne i 2010. På en rækkepunkter er tidsperspektivet for implementering kortere. Blandt resultaterne kan fremhæves:Demokratisk ejerskabDet har været vigtigt for Danmark at sikre en forpligtelse til, at civilsamfundet ogparlamenterne inddrages mere i udviklingsprocesserne, og at regeringerne i donorlande ogudviklingslande i højere grad står til regnskab (accountability) over for deres borgere – og ikkeblot overfor hinanden. Der er i Accra-handlingsplanen opnået en klar anerkendelse af behovetfor at inddrage nationale parlamenter, civilsamfundsorganisationer og den brede offentlighed iudviklingsprocesserne. Handlingsplanen anerkender også parlamenters afgørende rolle ogansvar, civilsamfundets vigtige bidrag til udvikling samt behovet for at støtte bl.a. parlamenterog civilsamfund til at kunne udfylde deres roller. Endvidere indeholder handlingsplanen enopfordring til civilsamfundet til at overveje, hvordan de kan anvende Paris-erklæringensprincipper fra deres eget perspektiv.Øget brug af udviklingslandenes egne systemer og procedurerAccra-handlingsplanen er et fremskridt i forhold til Paris-erklæringen, om end Danmark og EUgerne havde set mere markante forpligtelser på dette felt. Handlingsplanen indeholder enforpligtelse for donorerne til at bruge udviklingslandenes egne systemer til kanalisering afudviklingsbistanden. Hvis donorerne alligevel vælger ikke at gøre dette, skal de forklare sig ogstøtte de nødvendige forbedringer af systemerne. Dette presser donorerne til at vende’bevisbyrden’ i forhold til den nuværende praksis, hvor mistillid til udviklingslandenes systemerog procedurer er udgangspunktet for mange donorer. Anvendelse af lokale systemer bidragerogså til at styrke ejerskabet i udviklingslandene. Endvidere forpligter det donorerne til snarest atudvikle planer for opfyldelse af forpligtelserne på dette felt. Danmark har understreget, at detteskal ske samtidig med en aktiv indsats mod korruption. Også en styrkelse af civilsamfundets ogparlamenternes rolle vil være med til at sikre bedre overvågning af brugen af midlerne.Gennemsigtighed, forudsigelighed og gensidig ansvarlighedDanmark og EU har presset stærkt på for øgede forpligtelser på dette felt. Accra-handlingsplanen forpligter donorer og udviklingslande til at offentliggøre deltaljeret informationom fordeling og anvendelse af bistandsmidler. For donorernes vedkommende omfatter detblandt andet forpligtelse til fra nu af at give fuld information om årets tilsagn og faktiskeudbetalinger, så udviklingslandene bedre kan inkorporere bistanden i deres planlægning.Donorer skal også fra nu af give information om udbetalings- og implementeringsplaner på ettre-fem års perspektiv. Endvidere skal donorer offentliggøre alle betingelser for bistanden samtbasere betingelser på udviklingsplaner og på enighed med udviklingslandene. Disse tiltag ervigtige for at styrke parlamenters og borgeres kontrol med deres regeringer og for at styrke den
gensidige ansvarlighed mellem donorer og udviklingslande. Handlingsplanen forpligterherudover donorer og udviklingslande til at styrke den gensidige ansvarlighed på landeniveau ogpå internationalt niveau.Arbejdsdeling og koordination mellem donorerAccra-handlingsplanen stadfæster, at udviklingslandene skal afgøre, hvilke donorer der skalpåtage sig hvilke roller i udviklingssamarbejdet, og at parterne skal udvikle et sæt principper forgod praksis vedrørende arbejdsdeling i landene. Endvidere opfordrer Accra-handlingsplanenalle parter, herunder ikke DAC-lande samt de globale fonde og programmer, til at basere deresudviklingssamarbejde på Paris-erklæringens principper.Ligestilling og menneskerettighederParis-erklæringen overså ligestilling og menneskerettigheder. Efter pres fra Danmark og EU erAccra-handlingsplanen nu blevet et stærkt instrument til at styrke arbejdet for at fremmeligestilling og menneskerettigheder i udviklingsarbejdet. Handlingsplanen anerkender, atligestilling, menneskerettigheder og miljømæssig bæredygtighed er afgørende for at sikrevedvarende forbedringer i levevilkårene for fattige mennesker. Det er også et vigtigt delmål forDanmarks internationale kampagne for 2015-mål nummer 3 om ligestilling.