UdenrigsministerietDen 19. september 2008Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til ministeren forudviklingsbistand af 29. August2008.URU alm. del - spørgsmål 207.Spørgsmål 207:Vil ministeren oversende det talepapir, der lå til grund for besvarelsen den 27. august 2008 afsamrådsspørgsmål Z om det kommende højniveau-møde om bistandseffektivitet i Accra?Svar:Nedenfor følger kopi af talepapir om højniveaumøde om bistandseffektivitet den 2.-4.september 2008 i Accra.

Talepapir

Den 2. - 4. sept. afholdes den tredje konference om bistandseffektivitet i Accra medhøjniveaurepræsentanter fra udviklingslande, donorlande, multilaterale organisationer ogcivilsamfundet.Mødet skal gøre status over gennemførelsen af Paris-erklæringen fra 2005 og forpligte allecentrale aktører til en koordineret gennemførelse af Paris-erklæringen gennem vedtagelsen afhandlingsplanen Accra Agenda for Action (AAA).Som baggrund for mødet er bl.a. et studie af den globale gennemførelse af Paris-erklæringen, ogen dansk-støttet evaluering af et antal donorlande og modtagerlande.Accra Agenda for Action og forhandlingerne heromParis-erklæringen og den ventede Accra-handlingsplan ”Accra Agenda for Action” er vigtigeerklæringer for den fremtidige udviklingspolitik, men kan være politisk svære at formidle, da deer temmelig tekniske.Derfor er det vigtigt at holde fokus på det essentielle politiske budskab om bedre bistand, flereresultater og dermed mere fattigdomsbekæmpelse.Hvis vi skal nå disse målsætninger, er det derfor nødvendigt, at højniveaumødet i Accraudstikker en ambitiøs og konkret handlingsplan, der går i dybden med Paris-målsætningerne ogforpligter alle centrale aktører til at gøre en ekstra indsats.Der har det sidste halve år været lange og svære forhandlinger om Accra-handlingsplanen.Udviklingslandene og civilsamfundet stiller store krav til donorerne om øget fremgang i

gennemførelsen af Paris-erklæringen. Mens en række donorer arbejder for at undgå konkreteforpligtelser, arbejder Danmark i godt samarbejde med Nordic+ og resten af EU hårdt for atgøre handlingsplanen ambitiøs, konkret og forpligtende.Det endelige udkast til handlingsplanen skal færdigforhandles og vedtages på politisk niveau iAccra.Dansk vurdering af udkast til AAADer er behov for at yde en ekstra indsats på især tre hovedområder:For det første at partnerlandenes ejerskab og lederskab udviklings-processerne skal styrkes,med særlig vægt på at fremme de demokratiske institutioners medvirken. Modtagerlandene skalgradvist tage større ansvar for deres egen udvikling.Der ligger en stor, vigtig udfordring for os donorer i at træde et skridt tilbage og lade være medat forsøge at styre lokale politikker og processer, og samtidig gradvist gå over til at anvendemodtagerlandenes systemer og procedurer frem for vores egne. Der ligger samtidig en storudfordring for modtagerlandene i at forbedre deres systemer, og styrke deres kapacitet til atkunne påtage sig en koordinerende og ledende rolle.Noget jeg finder meget vigtigt at lægge vægt på er, at dialogen om udviklingspolitik skal bredesmere ud. Dialogen skal ikke bare holdes indenfor de lokale regeringer, men i højere gradinkludere befolkningen, civilsamfundet og ikke mindst parlamenterne. Dette er vigtigt for atsikre et demokratisk ejerskab til udviklingsprocesserne.For det andet er der behov for at opbygge mere omfattende og mere effektive partnerskaber.Der er kommet mange nye donorer på banen, som bidrager positivt til mere udvikling, mensom også giver stadigt stigende fragmentering.Derfor er det vigtigt, at der arbejdes for sikre øget koordinering med alle udviklingsaktører forat undgå for mange overlappende initiativer. Og det er vigtigt, at donorerne koncentrerer deresbistand og indgår i en bred arbejdsdeling – vi kan simpelthen ikke alle være til stede i alle landeog alle sektorer.Det er også vigtigt, at NGO’erne involveres mere i udviklingsarbejdet, og at vi anerkender deresbidrag til udvikling som et supplement til det, vi statslige donorer og den private sektor bidragermed. Samtidig har civilsamfundet stort potentiale i forhold til at styrke den demokratiskeregeringsførelse og det lokale ejerskab.For det tredje skal der sikres bedre resultatstyring og mere gensidig ansvarlighed for disseresultater. Paris-erklæringen handler i bund og grund om effektiv fattigdomsbekæmpelse. Bådebefolkningerne i udviklingslandene og de danske skatteydere ønsker at se konkrete resultater afbistandskronerne.

Derfor skal vi arbejde mere på at kunne vise de resultater, der kommer ud af indsatserne, og viskal både kunne holde hinanden ansvarlige for at nå vores mål. Vi skal samtidig selv stå tilregnskab for vores respektive parlamenter og befolkninger for, hvordan det går med at nå defastsatte mål.For at kunne stå til ansvar for vores bagland og hinanden, skal der være øget gennemsigtighed iuddeling og anvendelse af bistandsmidlerne. Vi skal hjælpe udviklingslandene med at opbyggeeffektive måder at styre efter resultater på, og vi skal selv øge forudsigeligheden i bistanden, såudviklingslandene bedre kan planlægge efter hvilke midler, de har til rådighed.Selvom handlingsplanen altså peger på nogle vigtige områder, der kan være med til at sikremere effektiv bistand, så mener jeg desværre ikke at den er forpligtende nok på disse vigtigeområder. Der bør være mere konkrete forpligtelser for både donorer og partnerlande, fleredeadlines og krav om resultatopfølgning og evaluering for at sikre at målene nås, og at ingenkan løbe fra deres forpligtelser.Der er også stadig stor uenighed om en række konkrete emner i handlingsplanen. Det drejer sigprimært om de områder, det kræver stor politisk vilje og risikovillighed at tage fat på. Nemligøget anvendelse af modtagerlandenes systemer og procedurer, øget koordination ogarbejdsdeling mellem donorer, afbinding af bistanden, og mere gennemsigtig og forudsigelighedi bistandsmidler og bistandsforvaltning.Selvom disse diskussioner er mere af teknisk karakter, kan det have stor betydning for deoverordnede politiske signalerer i erklæringen og den indvirkning den vil få påbistandseffektiviteten i fremtiden.Forhandlingerne om handlingsplanen fortsætter i Accra og jeg vil derfor [sammen med mineembedsmænd] fortsat kæmpe for at hæve ambitions-niveauet på disse områder og for at få alleaktører med i aftalen. Så snart der foreligger en endelige version af Accra-handlingsplanen, viljeg naturligvis sende den til Udenrigsudvalget med mine kommentarer.NGO indspil og kritik af AAASom I måske har lagt mærke til, har bl.a. IBIS kritiseret udkastet til Accra-handlingsplanen.NGO’erne kritiserer udkastet for at mangle konkrete forpligtelser og deadlines i forhold til bl.a.lokalt ejerskab, afbinding og øget gennemsigtighed og offentlig kontrol med bistandsmidlerne.Jeg deler kritikken - og kritikken er da heller ikke rettet mod Danmark, som har arbejdetvedholdende for konkrete forpligtelser og deadlines.Udenrigsministeriet har haft et rigtig godt samarbejde med civilsamfundet op til Accra. Jegmødtes bl.a. i tirsdags med en række danske NGO’er, der skal med til Accra for at høre deresholdninger og forventninger til mødet. Jeg vil også mødes med dem i Accra for at høre deanbefalinger, der kommer ud af deres møder forud for ministerkonferencen.