URU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om oversendelse af notat om andres landes kontrol med bistandsmidler, til udviklingsministeren

Eftersom der ikke findes noget sammenlignende studie, f.eks. i OECD-DAC regi, af deforskellige donorers praksis med afrapportering og offentliggørelse af svindel med bistands-midler er det i nærværende notat valgt at beskrive praksis i fire donorlande som Danmark iandre sammenhænge ofte sammenlignes med: Norge, Sverige, Storbritannien og Nederlandene.Beskrivelserne er baseret på oplysninger indhentet hos de respektive landes egne udenrigs-ministerier og bistandsmyndigheder.NorgeNår enten den statslige norske bistandsorganisation, Norad, eller det norske udenrigs-ministerium bliver bekendt med en mulig svindelsag, indrapporteres sagen til et kontor iudenrigsministeriet (”Sentral Kontrollenheten”), der efterfølgende orienterer den norskerigsrevision. De fleste sager opdages og indrapporteres af ambassaderne, mens et mindre antalstammer fra en nyligt oprettet antikorruptions hotline. Kontrolenheden i udenrigsministerietblev oprettet i december 2007, med det formål bl.a. at sikre en systematisk orientering afrigsrevisionen om svindelsager. Der bliver ikke udarbejdet nogen offentlig rapport omkorruptionssager.Anmodninger om aktindsigt behandles i overensstemmelse med loven om offentlighed iforvaltningen. Det vurderes om de enkelte dokumenter indeholder tavshedsbelagte oplysninger,eller om der er andre grunde til at dokumentet bør undtages fra aktindsigt. På baggrund af enpraksis med meroffentlighed, vurderes det om hele eller dele af hver enkelt dokument alligevelbør offentliggøres, selvom det efter bestemmelser i offentlighedsloven kan undtages fraaktindsigt.SverigeI Sveriges tilfælde er det typisk ambassaderne, der fatter mistanke om svindel medbistandsmidler og orienterer Udenrigsministeriets anti-korruptions enhed. Enheden, der er endel af et juridisk kontor, er bemandet med to medarbejdere, der samler alle sagerne. Sagernebliver dernæst undersøgt nærmere af den interne revision, og hvis det besluttes, at mistankenskal forfølges og undersøges nærmere, bliver den svenske rigsrevision orienteret.Offentligheden bliver ikke systematisk orienteret om svindelsager.

Anmodninger om aktindsigt behandles i overensstemmelse med loven om offentlighed iforvaltningen. Udenrigsministeriet udleverer ikke oplysninger om igangværende sager, medhenvisning til at sagen er at betragte som en igangværende ”straffesag”. Der tilstræbes dog atimødekomme anmodninger om aktindsigt i så vidt omfang som muligt.StorbritannienI Storbritannien er det en central enhed i den statslige britiske bistandsorganisation, DFID, derprimært via en hotline modtager information vedrørende mistanke og anklager om svindel. Ca.90 pct. af henvendelserne til enheden (Financial Accountability and Anti-Corruption Unit,FACT), kommer fra eksterne parter, mens kun ca. 10 pct. indrapporteres af DFIDs egnemedarbejdere. Enheden er bemandet med tre personer. Når sager kommer til enhedenskendskab, igangsættes typisk en ekstern undersøgelse med støtte fra et lokalt konsulentfirmaeller revisionsfirma i det pågældende land. Denne undersøgelse danner baggrund for enbeslutning om hvorvidt sagen skal frafaldes, der skal foretages yderligere undersøgelser, ellerdet er muligt på det foreliggende grundlag at anmode om at der rejses sigtelse. Siden enhedensoprettelse i 2004, har den behandlet 274 sager. Antallet af sager har været stigende i 2007 og iførste halvdel af 2008. FACT antager selv at dette skyldes en større bevidsthed om eksistensenaf enheden og anti-korruptions hotlinen. Svindelsager offentliggøres ikke systematisk.FACT er delvist undtaget fra aktindsigt. FACT har endnu ikke haft anmodninger om aktindsigti svindelsager.NederlandeneI Nederlandene er det en central enhed i udenrigsministeriet, der indsamler anklager om svindelmed bistandsmidler. Enheden, der blev oprettet i 2006, og er bemandet med to personer,vurderer hvilke opfølgende tiltag, der er behov for, såsom iværksættelse af en ekstern revision.Processen med opfølgning og efterforskning holdes intern i udenrigsministeriet under heleforløbet. Rigsrevisionen oienteres først når den enkelte sag er afsluttet.Sager, der er kommet udenrigsministeriet til kendskab i løbet af året, bliver kommenteret i denudenrigsministeriets årlige rapport til det hollandske parlament. Der bliver ikke offentliggjortnavne på enkeltpersoner eller organisationer, der har været involveret i svindelsager, men hvisdet af udenrigsministeriet vurderes at have ’en særlig interesse’, bliver sagens overordnedekarakter omtalt i årsrapporten. I 2007 blev der modtaget og behandlet 16 tilfælde af mistankeom svindel og korruption, hvoraf undersøgelsen af fire sager senere blev lukket, da forseelsenikke berørte hollandske midler. Offentligheden bliver således gennem årsrapporten tilparlamentet orienteret om antal og typer af svindelsager. Orienteringen indeholder ikkeoplysninger om det samlede mistænkte beløb eller realiserede tab i det forgangne år, men beløbpå enkeltsager af ’særlig interesse’ bliver omtalt i årsrapporten. Siden enhedens oprettelse for toår siden, er der blevet registreret ca. 50 svindelsager.

NOTAT