URU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd om samrådsspørgsmål V, X , og Y om svindel med bistandsmidler, til udviklingsministeren

Der har den seneste tid været en del medieomtale af problemer medsvindel. Ikke alt har været lige præcist, så jeg er glad for hermed at fåmuligheden for at præsentere de faktiske tal og forklare om vores politikog ministeriets praksis på området.Der er under denne regering taget en række initiativer med henblik på atøge effektiviteten af dansk bistand, herunder også skærpede procedurer forindberetning af mistanke om svindel. Siden midten af 2004, hvor kravenetil hvornår Rigsrevisionen skal underrettes blev skærpet, er der blevetindberettet i alt 267 sager med mistanke om uregelmæssigheder iforvaltningen af dansk bistand. Vi har ligeledes organisatorisk iUdenrigsministeriet styrket den interne kontrol med en enhed, der sikrerkvalitetskontrol samt en økonomifuldmægtig i alle programsamarbejds-lande. På den baggrund er der sket indberetning af alle de omtalte sager tilRigsrevisionen. Der er således ikke tale om at noget er blevet holdt skjult,endsige at Udenrigsministeriet har været uvidende om sagerne. Alle desager, der har været omtalt i medierne er netop baseret på materialeudleveret af Udenrigsministeriet.

Det er vigtigt for mig at understrege, at de sager, der forfølges, og somRigsrevisionen bliver orienteret om, ikke alle vedrører forsøg på svindel.Det er også sager, hvor der f.eks. er konstateret mangelfuld regnskabs-aflæggelse – altså dårlig forvaltning, men ikke svindel. Der kan også væretale om sager, hvor det drejer sig om en virksomhed som udenrigs-ministeriet har indgået kontrakt med, der ganske enkelt er gået konkurs– altså heller ikke svindel, men hvad der ikke desto mindre er enforvaltningsmæssig uregelmæssighed, der i værste fald indebærer tab afmidler.Ud af de 267 sager, der er indberettet siden midten af 2004, er 192 i dagafsluttede mens der fortsat arbejdes på 75 sager.Alle sager, hvor mistanke om svindel bliver bekræftet, forfølges til pengeneenten er tilbagebetalt eller det må konstateres, at det ikke er muligt at fåalle pengene retur – altså at pengene er tabt. Først når alle muligheder erudtømte accepteres det at indstille arbejdet med at få pengene igen.Siden kravene til hvornår Rigsrevisionen skal underrettes blev skærpet i2004 har det samlede beløb, hvor der har været en mistanke om svindeleller anden form for uregelmæssighed beløbet sig til 113,6 mio. kr. Dettedækker både afsluttede og igangværende sager. Lad mig i den forbindelsehenvise til mit skriftlige svar på spørgsmål 199 af 26. august.Ser man udelukkende på de 192 afsluttede sager, har der været tale om etsamlet mistænkt beløb på 73,2 mio. kr. Ud af dette har 17,6 mio. kr. ellerca. 24% måttet afskrives som tabt. Langt hovedparten, ca. 60%, er blevetbetalt tilbage, mens en mindre del, ca. 16%, viste sig at være baseret på enubegrundet mistanke.- 2-

Lægger man de tilbagebetalte midler fra både afsluttede og igangværendesager sammen beløber det sig til i alt 45,6 mio. kr.Enhver krone, der er svindlet med er en krone for meget, men det ervigtigt også at kende proportionerne når vi forholder os til problemet.Disse beløb skal derfor – i parentes bemærket – holdes op imod at der iden samme periode er ydet ca. 50 mia. kr. i udviklingsbistand gennem i altmere end 7000 projekter og programmer.Der har i pressen været anført tal for antal sager i samme periode, der harvarieret fra 395 til 244, hvor der angiveligt skulle have fundet ”bedrageri ogsnyd” sted for 176 mio. kr. Disse oplysninger er således ikke korrekte.Udenrigsministeriet har en ”nul tolerance” politik overfor korruption.”Nul tolerance” politikken er skrevet ind i aftalerne med partnerlandene.Vi har endvidere gennemført en omfattende uddannelse af allemedarbejdere i anti-korruption. Samtidig er der etableret en hotline, hvorman anonymt kan anmelde mistanke om korruption. Klare procedurer forden finansielle kontrol er et centralt krav når der formuleres projekter ogprogrammer.Hverken ”nul tolerance” eller hotlines forhindrer i sig selv forsøg påsvindel. Men nul tolerance er et meget vigtigt signal til vores partnere, oghar sammen med hotlinen en væsentlig præventiv effekt.Kravene til hvornår Rigsrevisionen skal underrettes er som nævnt blevetstrammet i forbindelse med lanceringen af regeringens anti-korruptions-handlingsplan i 2003. Enhver mistanke om svindel skal undersøges. Der eringen bagatelgrænse for hvad, der skal indberettes. Derfor er antallet af- 3-

indberettede sager heller ikke overraskende steget. Det har i de seneste årligget på gennemsnitligt 50 sager om året. Hovedparten af de sager, derhar med svindel at gøre, vedrører mistanke om svindel for under 100.000kr., nogle af dem få tusinde kroner.Det er således et område vi fra dansk side tager meget alvorligt. Detbekræftes af OECD’s seneste vurdering af den danske udviklingsbistand,der fremhævede at Danida er førende når det kommer til kampen modkorruption. Samtidigt pegede OECD også på, at Danmark i sintilrettelæggelse af bistanden er for lidt risikovillig. Det understreger netopbalancegangen mellem at bidrage til fattigdomsbekæmpelsen i svagestater og samtidigt sikre at hver eneste krone anvendes effektivt.

Til spørgsmålet om åbenhed vil jeg meget gerne gentage hvad jeg har sagttidligere i denne sag, nemlig at regeringen går ind for fuld åbenhed omsvindel med udviklingsbistand. Det er regeringens klare politik at vi ikkeaccepterer svindel. Vi bekæmper tværtimod systematisk svindel.Jeg vil også understrege, at der ikke på nogen måde er holdt noget skjult.Som tidligere regeringer har også denne regering systematisk orienteretRigsrevisionen om enhver mistanke om svindel. Jeg har desuden tagetinitiativ til at orientere offentligheden om sager af større principiel ogpolitisk interesse.Jeg har, som jeg tidligere har givet udtryk for, intet ønske om at skjulenoget. Jeg vil derfor tage initiativ til at se på hvordan vi kan skabe større- 4-

Til det sidste spørgsmål om i hvilket omfang korruptions- og svindelsagerer forbundet med udviklingsprogrammer der indeholder krav omprivatisering og udlicitering, må jeg svare, at der ikke er nogensammenhæng her. Danske udviklingsprogrammer indeholder ikkespecifikke krav om privatisering og udlicitering.Der er eksempler på at vi støtter partnerlandets egne bestræbelser påprivatisering og udlicitering, hvis disse initiativer er en del af en størrereform af den offentlige sektor eller den økonomiske politik. Men det erikke et særskilt krav eller målsætning fra dansk side. Nationalt ejerskab tilden politiske linje og kvaliteten af den overordnede fattigdomsstrategi sommodtagerlandet arbejder efter, er afgørende for det danske engagement.Det mønster vi ser i svindelsagerne ser ikke ud til at skyldes hverkengeografi, sektor eller hvilken måde bistanden ydes på. Det handlergrundlæggende om fattigdom og om at den lokale kapacitet hosmodtageren til at sikre en sund finansiel forvaltning ofte er megetmangelfuld – det gælder både hos NGOer, virksomheder og offentlige- 5-