Udenrigsministeriet                                                                            Den 26. august 2008

 

                                                                                                      Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til udviklingsmini-steren af 22. august 2008.

                                                                                                      URU alm. del - spørgsmål 202.

 

 

 

 

Spørgsmål 202:

”Er der danske erhvervsvirksomheder involveret i de anklager om svindel og korruption i forbindelse med Danidas udviklingsmidler, som har været omtalt i Nyhedsavisen i august 2008?”

 

 

Svar:

Der har i få tilfælde været danske erhvervsvirksomheder involveret i sager, hvor Udenrigs-ministeriet har underrettet Rigsrevisionen om mistanke om svindel eller andre former for uregelmæssigheder i forvaltningen af danske bistandsmidler. Der behøver således ikke at være tale om svindel for at Rigsrevisionen underrettes. Der kan også være tale om kontraktuelle tvister eller tilfælde af uregelmæssigheder i forvaltningen af bistandsmidlerne, f.eks. procedurer der ikke er overholdt.

 

I to tilfælde har Udenrigsministeriet fundet at der var anledning til at anmelde virksomheden til politiet. I det ene tilfælde afviste politiet at gå videre med sagen, i det andet tilfælde overvejer anklagemyndigheden fortsat om der skal rejses sigtelse mod virksomhedens leder.