Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til udviklingsmini-steren af 21. august 2008.
                                                                                                     URU alm. del - spørgsmål 199.
Spørgsmål 199:
â€Vil ministeren oplyse, hvor mange midler, der er betalt tilbage som følge af svindel med den danske bistand til U-lande?â€
Svar:
Fra medio 2004 til i dag, som er den periode der i de seneste dage har været omtalt i pressen og hvor kravene til hvornår Rigsrevisionen skal underrettes har været skærpet, er der blevet tilbagebetalt 45,6 mio. kr. i forbindelse med sager om svindel. I den omtalte periode har der været indrapporteret mistanke om svindel eller andre former for uregelmæssigheder i 267 sager til et samlet beløb på 113,6 mio. kr.
De tilbagebetalte midler stammer dels fra nogle af de 192 sager, der er blevet afsluttet i perioden, dels fra nogle af de 75 sager, der endnu ikke er afsluttet. Det er normalt, at der bliver tilbagebetalt midler i flere portioner henover den periode, hvor efterforskningen finder sted. Tilbagebetalingen af en vis del af det mistænkte beløb er således ikke ensbetydende med at sagen henlægges. Hvis det fortsat anses for muligt at få yderligere midler tilbage opretholdes presset på den pågældende institution eller organisation. Det tabte beløb i en sag opgøres i sagens natur først når sagen er afsluttet.
Ser man udelukkende på de afsluttede sager, kan det konstateres, at ud af det samlede mistænkte beløb for disse sager på 73,2 mio. kr. blev 17,6 mio. kr. (24%) afskrevet som tab, mens 44,1 (60%) blev betalt tilbage og 11,5 (16%) af beløbet viste sig efter nærmere undersøgelse at være baseret på en ubegrundet mistanke.