UDENRIGSMINISTERIET

 

Besvarelse af spørgsmål 194 (alm. del) af 12. august 2008 til udenrigsministeren stillet af Folketingets Udenrigsudvalg.

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 194:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan manuskriptet til bogen "Kære statsminister! ‑ løgnen om krigen i Irak", som ministeriet modtog en kopi af pr. mail d. 18. januar 2008, er blevet modtaget og behandlet i ministeriet?”

 

Svar:

Ved mail af 18. januar 2008 anmodede journalist Bo Elkjær Udenrigsministeren om et interview om ”regeringens grundlag for at deltage i invasionen af Irak”. Anmodningen var vedlagt et af Bo Elkjær udarbejdet manuskript til en bog om sagen. Det fremgik af anmodningen, at Bo Elkjær ønskede at bruge manuskriptet som udgangspunkt for interview’et med udenrigsministeren.

 

Ved mail af 8. februar 2008 meddelte ministersekretariatet – på udenrigsministerens vegne - efter en konkret vurdering afslag på anmodningen om interview. Bo Elkjærs mail af 18. januar 2008 indgik i grundlaget for den konkrete vurdering af anmodningen om interview, men den pågældende mail og bilaget har ikke i øvrigt været genstand for sagsbehandling i Udenrigsministeriet.