STATSMINISTERIET
                                                                                                       Dato: 13. juni 2008             Â
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 150 stillet af Folketingets Udenrigsudvalg.
Spørgsmål:
Der ønskes en forklaring på følgende:
Akt nr. 5410‑0035/26 oprettet af Michael Borg Hansen, omhandler "cover note ‑‑‑
‑‑‑ om statsministerens samtale med præsident Bush om Irak". Den undtages
med henvisning til §13, stk.1, nr.2 ‑ rigets sikkerhed og forholdet til fremmede
magter.
I betragtning af, at statsministeren udsendte en pressemeddelelse om
telefonsamtalen med præsident Bush den 9. september 2002, ønskes en
begrundelse for denne undtagelse.
Det er åbenbart en hemmelighed, hvilken anden person statsministeren har talt
med om samme sag forud for samtalen med præsident Bush, jf. 5410‑0035/68,
også oprettet af Michael Borg Hansen omhandler et "notat ‑ telefonsamtale
mellem statsministeren og ‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑‑d. 9. september (om Irak). Hvorfor er
denne akt nr. 68 ‑ der altså er senere nummereret end covernoten om
Bush‑samtalen ‑ først oprettet en måned efter samtalen med Mr. X, selv om den
åbenbart fandt sted forud for statsministerens samtale med præsident Bush(den
er registreret med dato 08‑09‑2002 ‑ men placeret mellem dokument 67, dateret
09‑10‑2002, og dokument 69, dateret 14‑10‑2002)?
Svar:
Vedrørende akt nr. 5410-0035/26 har Statsministeriet fundet det nødvendigt at undtage det pågældende dokument i dets helhed i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, under hensyntagen til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter.
Vedrørende akt nr. 5410-0035/68 kan det oplyses, at den pågældende akt vedrører samtalen med præsident Bush den 9. september 2003. Journalisering af akter sker på det tidspunkt, akterne tilgår Statsministeriets journal.