TALEPUNKT

 

 

 

Til:

Udviklingsministeren

 

J.nr.:

400.E.2-0-0.

 

CC:

 

 

Bilag:

 

Fra:

Udviklingspolitisk kontor

 

Dato:

22. maj 2008.

Emne:

Samråd i Folketingets Udenrigsudvalg  torsdag den 22. maj 2008 om mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008. Talepunkter med manchet.

 

 

 

·        Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samrÃ¥d og vil forelægge de udviklingsrelaterede dagsordenspunkter pÃ¥ dagsordenen for rÃ¥dsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. – 27. maj 2008.

 

·        Punkterne vil i morgen blive forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.

 

·        Jeg vil i det følgende gennemgÃ¥ de udviklingsrelaterede punkter pÃ¥ dagsorden.

 

1.     EU som global partner for udvikling

EU som global partner for udvikling: Acceleration af samarbejdet mod 2015 MÃ¥lene

 

  

·        PÃ¥ Det Europæiske RÃ¥ds møde i december 2007 blev det besluttet at Kommissionen skulle udarbejde en rapport om EU’s indsats for at fremskynde opnÃ¥elsen af 2015 MÃ¥lene.

·        PÃ¥ denne baggrund har formandskabet under overskriften, ”EU som global partner for udvikling: acceleration af samarbejdet mod 2015 MÃ¥lene” samlet en række forskellige udviklingsindsatser, der alle relaterer sig til at fremme 2015 MÃ¥lene.

·        Konkret drejer sig om forberedelsen af FN’s højniveaumøde om 2015 MÃ¥lene den 25. september 2008 i New York, konferencen om udviklingsfinansiering i Doha og konferencen om bistandseffektivtet i Accra.

·        Under dagsordenspunktet behandles ogsÃ¥ en række tværgÃ¥ende udviklingspolitiske emner, som handelsrelateret bistand, klimaforandringer, energi, biobrændstof og migration.

·        Jeg vil i det følgende gengive hovedindholdet og hovedbudskabet under de enkelte emner:

 

Fremskridt i opnåelsen af 2015 Målene

 

 

·        Gennemførelsen af 2015 MÃ¥lene er en fælles forpligtelse for udviklingslandene og de rige lande. For at fastholde udviklingslandene pÃ¥ deres forpligtelse er det vigtigt at holde - ikke mindst de gamle EU lande - fast pÃ¥, at de skal nÃ¥ op pÃ¥ 0,56 % af BNI i bistand i 2010 pÃ¥ vej mod at nÃ¥ 0,7 % mÃ¥let i 2015.

·        Regeringen støtter, at der i oplægget fra EU peges pÃ¥ særlige omrÃ¥der, hvor en yderligere indsats er nødvendig, som f.eks. uddannelse, sundhed, vand og landbrug.

·        Med vores MDG 3 kampagne har det været helt afgørende, at ligestilling blev taget med pÃ¥ listen over de nøgleomrÃ¥der, hvor der skal gøres en særlig indsats.

 

Monterrey processen – Finansieringen af udviklingen (Doha konferencen)

 

·        Meddelelsen fra Kommissionen konstaterer, at den stigning i bistandsvolumen, der er opnÃ¥et i de senere Ã¥r, er blevet afløst af et fald i bistanden fra 2006 til 2007. Baggrunden for faldet tilskrives afviklingen af betalinger pÃ¥ de store gældspukler i 2006. Set under et havde EU en bistandsprocent pÃ¥ 0,38 pct. af BNI i 2007.

·        EU ligger nu samlet under mÃ¥lene i køreplanen mod de 0,7 pct. af BNI i 2015. De 15 ”gamle” EU lande ligger dog over niveauet i køreplanen med en bistandsprocent pÃ¥ 0,4 pct. af BNI.

·        Kommissionen oplyser, at man forventer at faldet i bistandsniveau er midlertidigt, hvis medlemsstaternes rapporteringer om forventninger for 2008 holder.

·        Kommissionen fremhæver samlet, at EU stadig forekommer at være pÃ¥ rette vej, men at der kan være grund til bekymring for, om køreplan og mÃ¥lsætningerne kan opfyldes.

·        Regeringens holdning er, at det vigtigt at gennemførelsen af EU’s løfter vedrørende udviklingsfinansiering fastholdes - og at udviklingen i de følgende Ã¥r skal ske i overensstemmelse med de tidligere vedtagne forpligtelser.

 

 

Bistandseffektivitet (Accra konferencen)

 

·        Regeringen lægger stor vægt pÃ¥ øget international bistandseffektivitet og ser frem til det tredje Højniveaumøde om bistandseffektivitet, der afholdes i Ghana til september.

·        Kommissionen gør i sit papir status over, hvor langt EU er nÃ¥et med implementeringen af Paris-erklæringen. EU er kommet langt, men der er stadig store udfordringer med at sikre fremgang i praksis pÃ¥ landeniveau. Kommissionen peger ogsÃ¥ pÃ¥ en række nye udfordringer og muligheder, herunder en ændret bistandsarkitektur med mange nye aktører sÃ¥som de nye EU-lande.

·        Kommissionens papir indeholder en række forslag til omrÃ¥der, hvor fremgang i implementeringen af Paris-erklæringen kan sikres. Her fokuseres bl.a. pÃ¥ øget forudsigelighed i bistanden, øget anvendelse af modtagerlandenes systemer, yderligere afbinding af bistanden, fokus pÃ¥ resultater og en bedre arbejdsdeling mellem donorer ved brug af EU's Code of Conduct.  Regeringen er enig med Kommissionen i, at der skal leveres flere resultater pÃ¥ disse omrÃ¥der.

·        Efter regeringens mening er der dog væsentlige emner fra Paris-erklæringen, som bør gives yderligere fokus ogsÃ¥ i EU.

·        For eksempel bør der anlægges en bredere forstÃ¥else af nationalt ejerskab som demokratisk ejerskab, og at tematiske og tværgÃ¥ende udviklingshensyn, sÃ¥som menneskerettigheder, god regeringsførelse, kvinders rettigheder og miljø er centrale for at nÃ¥ 2015-mÃ¥lene.

·        Alt i alt finder Regeringen Kommissionens udspil nyttigt som udgangspunkt for en drøftelse af, hvorledes EU kan være med til at fremme den internationale bistandseffektivitet i Ã¥rene frem.

 

Handelsrelateret bistand

 

·        PÃ¥ WTO ministerkonferencen i Hongkong i 2005 forpligtede EU sig til at opfylde bestemte mÃ¥lsætninger for handelsrelateret bistand. Fra og med 2010 skal Fællesskabet, som en del af sit eget bistandsbudget, yde mindst 1 mia. EUR om Ã¥ret til formÃ¥let. EU’s medlemsstater forpligtede sig ligeledes til, over deres egne bistandsprogrammer, at yde sammenlagt 1 mia. EUR om Ã¥ret i handelsrelateret bistand fra 2010.

·        Kommissionens rapport har optalt sÃ¥vel Fællesskabets som medlemsstaternes bistand til dette formÃ¥l. Opgørelsen viser, at Fællesskabet for 2006 er meget tæt pÃ¥ at have opfyldt forpligtelsen til at yde 1 mia. EUR om Ã¥ret. Medlemsstaterne har dog indtil nu kun opfyldt godt halvdelen af deres forpligtelser. Regeringens holdning er at forpligtelserne bør gennemføres fuldt ud.

 

 Klimaforandringer

 

·     RÃ¥det vil ogsÃ¥ forholde sig til, hvordan EU skal hÃ¥ndtere

klimaforandringer i relation til udviklingslandene. Her påhviler der os et særligt ansvar.

·     Kommissionen lancerede sidste Ã¥r den sÃ¥kaldte Globale Klimaalliance. Gennem samarbejde og konkret støtte til netop de fattigste lande tager dette initiativ sigte pÃ¥, at skabe en alliance med henblik pÃ¥ at fÃ¥ vedtaget en ny global klimaaftale i København i 2009.

·     Som led heri arbejder man videre med implementeringen af EU’s Handlingsplan for Klima og Udvikling. Denne handlingsplan har - ligesom det danske Klimahandlingsprogram – til formÃ¥l systematisk at integrere klimahensyn i udviklingssamarbejdet.

·     Klimaudfordringen understreger behovet for, at EU-landene lever op til deres egne planer om at indfri 0,7 pct. mÃ¥let i 2015. Kommissionen arbejder ogsÃ¥ med forskellige muligheder for at etablere innovative finansieringskilder.

 

Politikkohærens og biobrændstoffer

 

·        Det er vigtigt, at vi sikrer sammenhæng i vores politikker, og at vi arbejder for, at ogsÃ¥ udviklingslandene kan komme ind pÃ¥ markedet for biobrændstoffer pÃ¥ en bæredygtig mÃ¥de. Jeg kan derfor kun byde Kommissionens udspil pÃ¥ omrÃ¥det velkommen.

·        Regeringen lægger som bekendt meget stor vægt pÃ¥, at vi fÃ¥r skærpet EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer bÃ¥de pÃ¥ kort og pÃ¥ langt sigt. PÃ¥ den mÃ¥de fÃ¥r vi accelereret udviklingen af andengenerations biobrændstoffer, der kan baseres pÃ¥ biomasseprodukter og affald frem for fødevarer.

 

Migration og hjerneflugt

 

·        Siden det Europæiske RÃ¥d i 2005 vedtog en samlet migrationsstrategi (Global Approach to Migration) med fokus pÃ¥ Afrika og Middelhavet har EU lagt en betydelig indsats i at styrke sammenhængen mellem migrations- og udviklingspolitik.

·        I indsatsen for at imødegÃ¥ de negative konsekvenser af og udnytte potentialet ved international migration udgør hjerneflugt fra udviklingslandene fra særlige sÃ¥rbare sektorer som uddannelse og sundhed en betydelig udfordring.

·        Regeringen støtter, at der anlægges en sammenhængende tilgang i indsatsen for at imødegÃ¥ hjerneflugt, hvor blandt andet human ressource strategier indtænkes som aktive redskaber i indsatsen.

 

-o-o-o-

 

2.     Børns rettigheder i udviklingsbistand

 

·        Den 5. februar 2008 forelagde Kommissionen en meddelelse: 'En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger'. Forslaget har til formÃ¥l at fremme og beskytte børns rettigheder gennem EU’s optræden udadtil som et led i EU’s tilsagn om at fremme menneskerettighederne ved hjælp af alle disponible midler i bÃ¥de den udviklingsmæssige og humanitære dimension.

 

·        Regeringen er indstillet pÃ¥ at støtte det videre arbejde med fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Unions optræden udadtil. Dette bør ske i overensstemmelse med de eksisterende forpligtelser i WTO og ILO.

 

-o-o-o-

 

3.     EPA’erne - forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler  mellem EU og AVS-landene

 

 

·        Den 1. januar 2008 var der i forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene i Afrika, Vestindien og i Stillehavet – de sÃ¥kaldte AVS-lande - i alt indgÃ¥et 35 vareaftaler. 13 af AVS-landene havde ogsÃ¥ indgÃ¥et aftaler om handel med tjenesteydelser m.m. Kommissionen forventes at redegøre for de forhandlinger med AVS-lande, der har fundet sted siden Ã¥rsskiftet om de økonomiske partnerskabsaftaler – EPA’erne. Der synes endnu ikke at være opnÃ¥et væsentlige nye konkrete resultater.

 

·        Redegørelsen vil muligvis blive fulgt op af en udtalelse fra RÃ¥det. Det slovenske formandskab har ogsÃ¥ lagt op til overvejelser om, hvordan man fra EU’s side kan støtte det regionale samarbejde mellem AVS-landene.

 

·        Regeringen vil forsat markere sig som fortaler for, at EU udviser fleksibilitet under de fortsatte forhandlinger til fordel for AVS-landenes videre udvikling.

 

·        Regeringen har støttet indgÃ¥elsen af de foreløbige handelsaftaler med de 35 AVS-lande. Aftalerne sikrer blandt andet, at der ikke er sket en forringelse af handelsadgangen til EU for AVS-landenes varer i forbindelse med ophøret af WTO-undtagelsen den 1. januar 2008 for den særlige handelsordning.

 

·        Regeringen støtter desuden bestræbelserne for i de videre forhandlinger om egentlige EPA-aftaler at nÃ¥ frem til resultater, der kan styrke den regionale økonomiske integration. I de videre forhandlinger vil regeringen arbejde for udviklingsvenlige resultater i overensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagelse V 41 og i den seneste folketingsvedtagelse, som netop blev vedtaget igÃ¥r. Det betyder bl.a. at regler om tjenesteydelser m.m. - efter regeringens opfattelse - skal tjene AVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.

 

-o-o-o-

 

4.     Fødevarepriser

 

·        De stigende fødevarepriser er pÃ¥ dagsorden pÃ¥ min opfordring.

·        Med udgangspunkt i oplæg fra bl.a. FN om konsekvenserne af de stigende fødevarepriser for udviklingslandene vil ministrene drøfte en koordineret EU-indsats.

·        Der ventes stor opbakning til to-trins indsats: En hurtig og effektiv nødhjælpsindsats og en langsigtet strategi for bred økonomisk vækst med fokus pÃ¥ erhvervsfremme og landbrugsudvikling i udviklingslandene.

·        Regeringen vil arbejde for, at EU’s humanitære respons er koordineret internationalt, betimelig og relevant.

·        Regeringen vil understrege behovet for at understøtte udviklingslandenes nationale og regionale bestræbelser pÃ¥ at drage fordel af de stigende fødevarepriser. For nogle lande er investeringer i landenes landbrugssektorer det vigtigste, for andre handler det om at forbedre rammerne for økonomisk vækst generelt.

·        Regeringen vil samtidig arbejde for betydelig liberalisering af handlen med landbrugsprodukter. Det skal komme udviklingslandene til gode.

·        Regeringen lægger som bekendt meget stor vægt pÃ¥ at skærpe EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer bÃ¥de pÃ¥ kort og lang sigt. PÃ¥ den mÃ¥de fÃ¥r vi accelereret udviklingen af andengenerations biobrændstoffer, der kan baseres pÃ¥ biomasserestprodukter og affald frem for fødevarer.

·        Drøftelserne om de stigende fødevarepriser ventes at blive fulgt op af en udtalelse fra RÃ¥det.

 

-o-o-o-

 

5.     Burma

 

·        Formandskabet har med meget kort varsel sat situationen i Burma pÃ¥ dagsordenen. Jeg forventer, at briefingen fra EU-kommissæren og den evt. efterfølgende drøftelse vil tage udgangspunkt i resultatet af den FN/ASEAN donorkonference, der finder sted i Rangoon den 25. maj – og hvor jeg deltager. Det er vigtigt at understrege, at det er et FN-møde. Der skal drøftes humanitær bistand.

·        Det ser ud til, at der efter ASEAN-mødet mandag er sket et gennembrud i forhandlingerne med den burmesiske regering om adgang til landet for nødhjælp og personel. Adgangen til de berørte omrÃ¥der for internationale nødhjælpsarbejdere er dog fortsat meget begrænset. Det er derfor vigtigt, at presset pÃ¥ regimet opretholdes. Det er derfor vi deltager i mødet i Rangoon.