Udenrigsministeriet                                                                            Den  11. juni 2008

 

Sydgruppen

                                                                                                      Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget til ministeren for udviklingsbistand af 18. maj 2008 stillet af Steen Gade (SF)

                                                                                                      URU alm. del – spørgsmål 141 - 144.

Spørgsmål 143:

”I følge statsrevisorernes beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og

Bangladesh (6/2007) s. 16 er Bangladesh et land med mange donorer. Alligevel

har Danida hele tre sektorprogrammer i landet, hvoraf det virker, som om kun

landbrugsprogrammet har kunnet tilføre noget unikt (som ikke kunne være

opnået af andre donorer). Er ministeren enig i, at jo flere donorer, der er i et land,

og jo flere programmer den enkelte donor har, jo vanskeligere er det at sikre

donorkoordination ‑ jf. beretningens punkt 59 ‑ og vil ministeren drage den

konsekvens, at Danmark i et rimeligt tempo afvikler de to programmer, som ikke

bidrager med noget unikt i Bangladesh (og evt. optrapper

landbrugsprogrammet)?”

 

Svar:

Udfordringen med at styrke harmonisering blandt donorerne bliver mere kompleks og udfordrende, jo flere donorer, der er til stede i et givet land eller sektor. Med henvisning til beretningens pkt. 61 kan det nævnes, at Danmark sammen med regeringen og en række donorer har taget initiativ til, at der udarbejdes en fælles landestrategi for donorernes støtte til den nationale fattigdomsstrategi. Som en del af dette arbejde forventes det, at der vil blive udarbejdet og aftalt en klarere arbejdsfordeling og sikret en styrkelse af komplementariteten blandt donorerne.

 

Derudover kan det nævnes, at Danmark sammenlignet med de fleste andre donorer udmærker sig ved at have gennemført en betydelig fokusering af sin bistand til Bangladesh. Rigsrevisionens vurdering er således, at bistanden til Bangladesh i de seneste år er blevet yderligere fokuseret på færre sektorer og komponenter indenfor disse sektorer, jævnfør beretningens pkt. 48.

  

En eventuel afvikling af bistanden indenfor enkelte sektorer skal blandt andet vurderes i forhold til behovet i sektoren, andre donorers engagement, Danmarks komparative fordele indenfor området samt ikke mindst reformer og resultater, der opnås ved at give bistand til sektoren i samspil med andre aktører. I forbindelse med udarbejdelse af en fælles landestrategi vil der blive foretaget en overordnet vurdering af, hvilke donorer der bør arbejde indenfor hvilke sektorer.

 

Det bør i øvrigt påpeges, at det ikke kun er indenfor landbrugssektoren, at Danmark har været i stand til at tilføre noget unikt i bistanden til Bangladesh. Dette gælder ligeledes i høj grad for eksempel støtten til kvinder, børn og oprindelige folk gennem civilsamfundsorganisationer og gennem støtte til regeringens bestræbelser på at bekæmpe vold mod kvinder under programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse. Endelig kan det nævnes, at Danmark, som en af få donorer, støtter regeringens indsats indenfor landsbyvandforsyning og sanitet. Denne indsats spiller en central rolle for den nationale kapacitetsopbygning og sektorudvikling.