UDENRIGSMINISTERIET

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 134 af 19. maj 2008 til udenrigsministeren fra Folketinget – Udenrigsudvalget

(URU – alm. del)

 

 

Spørgsmål 134

Når NATO‑beslutningen fra 4. oktober 2001 er hjemmel nok til en tidsubegrænset gentaget godkendelse af flytilladelserne uden orientering af Folketinget/Det Udenrigspolitiske Nævn, er der så andre forhold blandt de 8 punkter, der er refereret i URU alm. del ‑ spørgsmål 133, der er hjemmel til at tilstå fremmede magter rettigheder uden orientering af Folketinget/Det Udenrigspolitiske Nævn?

 

Svar

Der er ikke tale om, at der er tilstået fremmede magter rettigheder uden orientering af Folketinget. Folketinget er gentagne gange siden oktober 2001 - både af den tidligere og af den nuværende regering - blevet orienteret om NATO-beslutningen fra 4. oktober 2001 og betydningen heraf for Danmark.

 

Der henvises i øvrigt til min tidligere besvarelse af spørgsmål 105 til udvalget.