Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 8 (UGF Alm. del):                                                                     29-09-2008

I brev af 22. september 2008 har Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 8 :

"Hvad kan ministeren oplyse om ansættelsen af Ahmed Akkari i det grønlandske skolevæsen?"

 

Svar:

I henhold til lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre er der mulighed for, at rigsmyndighederne i henhold til lovens § 5 efter forhandling med hjemmestyret ved lov kan bemyndige hjemmestyret til at overtage den regelfastsættende myndighed samt administration af et sagsområde, som ikke er overgået til hjemmestyret efter lovens § 4. Dette er sket for folkeskolens vedkommende ved lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland.

 

Hjemmestyret har ved landstingsforordning udstedt de nærmere regler for folkeskolen i Grønland.

 

Det kan oplyses, at kompetencen til at ansætte og afskedige skoleledere og lærere er tillagt den enkelte kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutningen om ansættelse af skoleledere og lærere efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse.

 

Undervisningsministeriet er ikke bekendt med konkrete, personalemæssige forhold i det grønlandske skolevæsen.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder