Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 (Alm. del), som Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold har stillet til justitsministeren den 4. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Flere og flere løse hunde i NUUK” af 28. februar 2008 fra Webavisen.gl.”

 

Svar:

 

1. Det fremgår af artiklen af 28. februar 2008 fra hjemmesiden www.webavisen.gl, at Nuuk har et stigende problem med løse hunde. Dyrenes Venner har af Nuuk kommune fået tilbudt at lave et dyreinternat ved Krudtdepotet i Nuukullak, men hjemmestyret vil ikke meddele dispensation hertil. En kommunalt ansat hundefanger benytter derfor i øjeblikket en hal i det kommunale jolleværksted til indsamling af løsgående hunde.

 

2. Jeg kan oplyse, at de forhold, som omtales i artiklen fra hjemmesiden www.webavisen.gl, herunder dyrevelfærd, er hjemmestyreanliggender. Grønlands hjemmestyre har således den lovgivningsmæssige og administrative kompetence på områderne.

 

På denne baggrund finder jeg det rigtigst ikke nærmere at kommentere artiklen fra hjemmesiden www.webavisen.gl.