Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 66 (Alm. del):                                                                           28-01-2008
I brev af 15. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 66:
" Kan ministeren oplyse, hvor mange der har benyttet sig af den nye mesterlæreordning, der blev indført i 2006, og kan ministeren bekræfte, at ordningen kommer de bogligt stærke unge til gavn og dermed ikke lever op til hensigten med den nye mesterlære, som var at tilbyde et uddannelsesforløb til de bogligt svage unge, og såfremt ministeren kan bekræfte dette, agter ministeren så at sikre, at ordningen ændres, så de bogligt svage unge tilgodeses i højere grad end i dag?"
Svar:
Ny mesterlære har været en mulighed i erhvervsuddannelserne siden den 1. august 2006. Fra den 1. august 2006 til den 1. januar 2008 er der i alt indgået 2.240 uddannelsesaftaler for elever i ny mesterlære.
Der er indgået aftaler med bistand fra i alt 50 erhvervsskoler. Antallet af aftaler fordelt på skoler spænder fra 195 til én aftale.
Top 10 over skoler med flest uddannelsesaftaler i ny mesterlære ser således ud (i parentesen er angivet antallet af aftaler ved den enkelte skole):
Der er oprettet mesterlæreaftaler inden for 64 uddannelser. Antallet af aftaler fordelt på uddannelser spænder fra 375 til én aftale.
Top 10 over uddannelser med flest uddannelsesaftaler i ny mesterlære ser således ud (i parentesen er angivet antallet af aftaler inden for den enkelte uddannelse):
Ny mesterlære er en af tre ligeværdige måder at begynde en erhvervsuddannelse på, hvor de to øvrige adgangsveje er skoleadgangsvejen og praktikadgangsvejen. Den er ikke forbeholdt bestemte elevgrupper.
Ny mesterlære findes dog for tiden efter ønske fra de faglige udvalg ikke inden for uddannelserne:
Undervisningsministeriet har ikke en generel statistik, der belyser, hvordan elevsammensætningen er, men på baggrund af tilbagemeldinger fra skolerne kan det konstateres, at der ikke alene er tale om unge med dårlige skolekundskaber eller om skoletrætte unge eller om unge, der kender jobområdet fra konkrete arbejdserfaringer gennem forpraktik eller lignende.
Der er fx. også tale om unge med en gymnasial uddannelse, som hellere vil begynde karrieren med en erhvervsfaglig end med en videregående uddannelse, og som har mere brug for den praktiske tilgang, og om ældre elever med uddannelses- eller joberfaring, som har svært ved at finde sig til rette i et grundforløb, der er tilrettelagt med unge som primær målgruppe.
Jeg finder at det er udmærket, at Ny mesterlære tiltrækker mange elevgrupper, og at ordningen derved tilgodeser unge med mindre gode såvel som med gode boglige forudsætninger.