Folketingets Uddannelsesudvalg            Â
Christiansborg
Svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 41 (Alm. del):                                                                          Â
I brev af 19. december 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 41:
â€Vil ministeren kommentere artiklen â€SU-styrelsen afviser hjælp til ordblind lærling†fra tidsskriftet Fælles Fagligt Forbund den 27. november 2007â€.
Svar:
Artiklen vedrører en konkret ansøgning om tilskud til anskaffelse af en mobil håndholdt C-pen med oplæsningsfunktion til en elev på teknisk skole under uddannelsen på skolen.
Styrelsen har den 30. oktober 2007 truffet afgørelse i sagen. Der blev givet afslag, fordi eleven efter styrelsens opfattelse allerede var tilstrækkeligt kompenseret til den del af uddannelsen, der finder sted på den tekniske skole, herunder værkstedsundervisning, med tildelingen af en såkaldt startpakke, der indeholder en bærbar PC med oplæsningsprogram, scanner samt en C- pen (håndholdt scanner til mindre tekster- uden oplæsningsfunktion). Derved har eleven efter SU-styrelsens opfattelse fået bevilget udstyr, der både tilfredsstiller behovet for at kunne inscanne lange tekster (kompendier m.v.) og korte tekster (mindre artikler, tekster fra arbejdstegninger, emballagetekster m.v.) og få dem læst op via den bærbare computer.
Sagen er indbragt for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten den 29. november 2007. I forbindelse med klagesagens behandling har styrelsen i en udtalelse til ankenævnet anført, at hvis elevens uddannelsesmæssige situation ændres - og dermed behovet for specialpædagogisk støtte - er styrelsen indstillet på at behandle en ny ansøgning om en Motto Captura C- pen med oplæsningsfunktion. Det kunne for eksempel være tilfældet, når eleven når så langt i sin praktikaftale, at hun får selvstændige arbejdsopgaver og herunder selv skal læse for eksempel arbejdstegninger på byggepladser.
Styrelsen har i foråret 2007 fået foretaget en uvildig undersøgelse af Motto Capturas C-pen med oplæsningsfunktion. Der var dengang en del tekniske mangler ved løsningen, der gjorde den vanskelig at bruge. Da fabrikanten har oplyst, at der er sket en række forbedringer, vil styrelsen i løbet af foråret 2008 få foretaget en ny vurdering af hjælpemidlet.
Ankenævnet for uddannelsesstøtten har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.