Til Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 40 (Alm. del):

I brev af 10. december 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 40 :

"Vil ministeren kommentere den vedhæftede artikel ”Pædagog-studerende raser" fra TV2 Fyn af 5. december 2007 set i lyset af muligheden for fortsat at tiltrække studerende?”

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at der ikke er foretaget ændringer i de økonomiske rammer for uddannelsen i en sådan grad, at det kan forklare nedskæringerne i timetallet ved Odense Socialpædagogiske Seminarium. Der er heller ikke tale om fald i taxametertilskuddet per studerende.

 

Besparelserne må i stedet ses som udtryk for institutionens prioriteringer. Jeg vil derfor som led i mit tilsyn bede det nye University College Lillebælt om en udtalelse.

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder