Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 39 (Alm. del - bilag 18):                                                            23-01-2008

I brev af 10. december 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 39:

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/12-07 fra rektor Anne Mette Zachariassen, TEKO vedr. afslag på ansøgningen om at etablere sig som et selvstændigt erhvervsakademi, jf. UDU alm. del – bilag 18?"

 

Svar:

TEKO Center Danmark ønsker at etablere sig som landsdækkende brancherettet erhvervsakademi. Jeg har meddelt TEKO, at dette ønske ikke vil kunne opfyldes. Årsagen hertil er, at ønsket på en række punkter strider mod grundlæggende principper bag det politiske forlig om etablering af erhvervsakademier og hermed også det lovforslag, der udmønter forliget.

 

Her skal fremhæves forhold:

·        Der skal efter forliget og lovforslaget skabes en fælles institutionel ramme for erhvervsakademiuddannelserne. TEKO ønsker derimod en særordning uden for en sÃ¥dan fælles institutionel ramme.

·        Et erhvervsakademi skal efter forliget og lovforslaget have en generel forpligtelse til at udbyde erhvervsakademiuddannelser i akademiets geografiske omrÃ¥de. TEKO ønsker derimod ikke en sÃ¥dan generel udbudsforpligtelse i et afgrænset geografisk omrÃ¥de,. TEKO ønsker i stedet et akademi med et brancherettet udbud af uddannelser i hele landet. Det skal understreges, at den generelle udbudsforpligtelse, som hvert akademi skal have, ikke udelukker, at undervisningsministeren kan godkende, at et erhvervsakademi kan udbyde en bestemt eller flere bestemte uddannelser uden for sit geografiske omrÃ¥de, og at de studerende frit kan vælge, pÃ¥ hvilket erhvervsakademi, de vil søge optagelse.

·        Erhvervsakademierne forudsættes efter forliget og lovforslaget at være flerfaglige. Begrundelsen herfor er dels hensynet til den generelle udbudsforpligtelse, herunder at sikre udbudsdækning over alt i landet, dels behovet for at fÃ¥ etableret dynamiske uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter, som kan inspirere hinanden.

·        De af erhvervsskolerne udpegede medlemmer af erhvervsakademiernes bestyrelser skal efter forliget og lovforslaget udgøre et flertal, og et flertal kan ikke udpeges af den samme erhvervsskole. TEKOs model indebærer derimod, at en enkelt institution vil have flertal i bestyrelsen, og at andre erhvervsskoler i samme omrÃ¥de som TEKO eller med udbud af uddannelser inden for samme branche som TEKOs uddannelser udelukkes fra at deltage i det erhvervsakademi, som TEKO ønsker at etablere for sine egne uddannelser.

 

Som TEKO selv nævner i kommentarerne til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen, bygger TEKOs indvendinger på, at man er uenig i, hvad der skal være grundlaget for den fremtidige struktur for de videregående tekniske og merkantile uddannelser, således som de kommer til udtryk i lovforslaget om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lovforslaget om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

 

Det er skolen i sin gode ret til, men det kan ikke indebære, at der laves særordninger for institutioner, der ikke kan tilslutte sig visionerne i bag forliget.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, at TEKOs ønsker ikke er støttet af organisationer og skoleforeninger, henviser jeg til høringssvarene og høringsnotatet, der er oversendt til udvalget, og hvoraf det fremgår, at TEKOs ønsker er støttet af Dansk Textil og Beklædning og Foreningen Dansk Møbelindustri og ikke af organisationer og skoleforeninger.

 

De udtalelser fra virksomheder og brancheforeninger inden for mode- og livsstilsområdet, der fremgår af TEKOs kommentarer til notatet af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademiuddannelsen, har ikke været fremsendt i høringsfasen. Udtalelserne er meget positive over for TEKOs uddannelsesvirksomhed, hvilket jeg finder meget positivt.

 

Jeg finder imidlertid ikke, at udtalelserne kan give belæg for at frygte, at det stærke uddannelsesmiljø på TEKO ikke kan videreføres og videreudvikles inden for rammerne af et almindeligt erhvervsakademi eller en professionshøjskole.

 

Endelig anholder TEKO oplysningen i notatet af 26. november 2007 om, at et selvstændigt TEKO erhvervsakademi vil få alvorlige konsekvenser for dannelsen af et bæredygtigt erhvervsakademi i den vestlige del af Region Midtjylland.

 

Jeg skal hertil sige, at hensigten med den påtænkte erhvervsakademidannelse er at skabe brede, fagligt stærke og regionalt forankrede miljøer for erhvervsakademiuddannelserne. Dette vil – også i det midt-vestjyske område - bedst kunne ske, hvis alle aktører, herunder TEKO, er med til at løfte opgaven.

 

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder