Svar på spørgsmål 362 (Alm. del – bilag 382):
I brev af 29. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes med henvisning til henvendelse af 22/9-08 fra TIB, Nordjylland, jf. alm. del - bilag 382, og ministeren svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 291 (vedlagt) redegøre for den nærmere definition af betingelsen i AMU-loven om, at det forudsættes, at deltagerne har beskæftigelse i Danmark, herunder bedes ministeren oplyse, om man ved ankomsten til Danmark kan starte direkte pÃ¥ AMU-kursus og opnÃ¥ ydelser fra dag 1.â€
Svar:
Regler om adgang til arbejdsmarkedsuddannelse er fastsat i § 8 i bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser. Der henvises til bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 som ændret ved bekendtgørelse nr. 806 af 29. juni 2007. Bekendtgørelsens § 8, stk. 2, har følgende ordlyd: â€Adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering har personer, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark pÃ¥ henholdsvis uddannelses- eller vurderingstidspunktet, og som ved ansøgning om optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse opfylder eventuelle adgangskrav fastsat som led i myndighedskrav, hvor der udstedes certifikat for uddannelsen.â€.
Ved beskæftigelse i Danmark forstås, at pågældende er beskæftiget i en virksomhed med hjemsted her i landet, dvs. er ansat til mod et vederlag at præstere en arbejdsydelse til en virksomhed, som udøver aktivitet fra et fast forretningssted her i landet.
Der er ikke noget i vejen for, at en person umiddelbart efter sin ankomst til Danmark påbegynder en arbejdsmarkedsuddannelse, såfremt pågældende ved uddannelsens start er beskæftiget på en virksomhed med hjemsted her i landet. Eksempelvis kan der være tale om, at pågældende skal varetage jobfunktioner, som forudsætter erhvervelse af et certifikat, der kan opnås via deltagelse i AMU, og som skal være erhvervet, inden den pågældende har lov til at udføre den konkrete jobfunktion.
Udenlandske statsborgere, både EU-borgere og tredjelandsborgere, der har adgang til AMU, har mulighed for at opnå ydelser, der er relateret til deltagelse i AMU, på lige fod med danske deltagere i AMU.