Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 359 (Alm. del):
I brev af 24. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:            22-10-2008
Spørgsmål 359:
" Vil ministeren venligst kommentere artikel i Politiken 17/9‑08: â€Firmaer hjælper skoletrætte eleverâ€, hvori det fremføres, at en række erhvervsuddannelser er for teoretiske, og mener ministeren, at artiklen giver anledning til ændringer, sÃ¥ledes at der kommer mindre vægt pÃ¥ teori og mere vægt pÃ¥ praktiske erfaringer?"
Svar:
Artiklen handler om uddannelser på kontor- og butiksområdet. Her udgør skoledelen af uddannelserne typisk lidt over halvdelen af den samlede uddannelsestid. Dette er forskelligt fra de tekniske erhvervsuddannelser, hvor skoledelen af uddannelserne typisk udgør ca. en tredjedel.
Grundforløbet, som er den indledende skoledel af uddannelsen, varer på kontorområdet typisk to år og på butiksområdet et til to år, mens grundforløbet på de tekniske erhvervsuddannelser typisk varer et halvt år.
Uddannelserne på kontor- og butiksområdet er dermed meget forskellige fra de tekniske erhvervsuddannelser, hvor skoledelen fylder mindre og eleverne hurtigere kan komme ud i praktik i virksomhederne.
Erhvervsuddannelsernes indhold bestemmes i vid udstrækning af de faglige udvalg inden for generelle rammer fastsat af Undervisningsministeriet.
De faglige udvalg skal som noget nyt fra og med 2008 årligt afgive en udviklingsredegørelse til Undervisningsministeriet. Udviklingsredegørelserne skal sikre den løbende fornyelse af uddannelserne og en hurtigere og bedre uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder. Det er en af forventningerne, at udviklingsredegørelserne bl.a. kan bidrage til at give bedre uddannelsesmuligheder til elever, som ønsker korterevarende og mere praktisk orienterede uddannelser.
Undervisningsministeriet vil have dette forhold for øje i behandlingen af udviklingsredegørelserne fra de faglige udvalg.
Endelig er det vigtigt, at der i vejledningen af elever og i kontakten til virksomhederne gøres opmærksom på de muligheder for mere praktisk orienterede uddannelsesforløb, der allerede i dag er i uddannelserne på fx butiksområdet.
Som et eksempel kan nævnes, at elever kan uddanne sig til butiksmedhjælpere. Uddannelsen har et grundforløb på skole på 38 uger og et hovedforløb på 1 år, hvor eleven er på skole i mellem 4,4 og 8,4 uger. Det vil sige, at uddannelsen i alt kun varer 2 år, heraf er ca. halvdelen i praktik i en virksomhed.
Elever, der ønsker endnu mindre skole, har mulighed for at gennemføre uddannelsen til butiksmedhjælper i ny mesterlære. Her varer det indledende mesterlæreforløb, som erstatter grundforløbet, op til 1 år, heraf mellem 0 og 25 uger på skole afhængig af, hvad der i det enkelte tilfælde aftales mellem elev, virksomhed og skole. Hovedforløbet er derimod det samme som for elever, der er begyndt ad den traditionelle skoleadgangsvej. Dvs. at den toårige uddannelse til butiksmedhjælper ved brug af ny mesterlære i yderste konsekvens kan gennemføres med i alt mellem 4,4 og 8,4 uger på skole og resten af tiden i en virksomhed.
I juli 2008 var 179 elever i gang med at uddanne sig til butiksmedhjælper, og heraf var 51 elever i ny mesterlære. Andelen af elever i ny mesterlære er stigende.
Som andre eksempler på eksisterende muligheder for praktisk orienterede uddannelsesforløb kan nævnes tilrettelæggelse af individuelle erhvervsuddannelser, tilbud om grundforløbspakker med et mere praksisnært indhold samt øget samarbejde med andre erhvervsrettede skoleformer, fx produktionsskoler.
Disse muligheder bør udnyttes i større omfang end i dag. Derfor vil Undervisningsministeriet styrke informationen om mulighederne for praktisk orienterede uddannelser.