Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 348 (Alm. del):
I brev af 23. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 348:
"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/9-08 fra Danske Handicaporganisationer, vedr. kommentarer til undervisningsministerens redegørelse om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 2008, jf. UDU alm. Del - bilag 378?"
Svar:
Indledningsvis skal det i forhold til henvendelsens formuleringer om målgruppen understreges, at målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov udelukkende omfatter de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Hvis den unge kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse med støtte, kan der ikke henvises til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov uanset handicappets art eller omfang.
Dernæst vil jeg i min besvarelse af spørgsmålet tage udgangspunkt i de 6 konkrete spørgsmål, som er formuleret i henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer.
1. spørgsmål: Hvordan ministeren ser på, at en fjerdeldel af landets kommuner ikke havde nogen unge i gang på uddannelsen pr. 31. maj 2008?
Svar: Som det fremgår af redegørelsen om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særligt behov 2007/2008, har implementeringen af loven taget tid ude i kommunerne.
Muligheden for at tilbyde et ungdomsuddannelsesforløb under lov om specialundervisning for voksne og overgangsbestemmelserne mellem lov om specialundervisning for voksne og lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har dog kunnet sikre, at der ikke er unge i målgruppen, der har stået uden et uddannelsestilbud i skoleåret 2007/2008.
Selv om kommunalbestyrelsen ikke har godkendt henvisninger efter den nye lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, kan der reelt være givet et tilbud.
Af redegørelsen fremgår det, at det kan forventes, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov vil være etableret som uddannelsestilbud i alle kommuner i skoleåret 2008/2009.
Det skal nævnes, at selv om en kommune ikke har registreret deltagere, der er i gang med ungdomsuddannelsen, betyder det ikke nødvendigvis, at kommunen ikke har oprettet tilbud. Kommunen kan være i færd med at godkende deltagere til ungdomsuddannelsen og med at udarbejde uddannelsesplaner.
Undervisningsministeriet vil i efteråret 2008 sende en forespørgsel til de kommuner, der ikke har oplyst om henvisninger pr. 31. maj 2008, hvor der anmodes om en status på etableringen af uddannelsestilbuddet og på elevtal.
2. spørgsmål: Hvordan ser ministeren på Ungdommens Uddannelsesvejlednings forpligtelse til aktivt at opsøge de unge i målgruppen, der ikke har fået vejledning i forbindelse med afslutningen af grundskolen?
Svar: Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i lov om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv sørge for, at der gives vejledning til unge under 25 år med bopæl eller længerevarende ophold i kommunen, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, efter de har forladt grundskolen eller 10. klasse.
Andre unge under 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Vejledningen koordineres med andre kommunale vejledningstilbud, der retter sig mod målgruppen, herunder vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med den unge.
Â
Vejledningen tilrettelægges og prioriteres, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge.
Kommunernes forpligtigelse, jf. ovenfor, der varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, har været gældende siden 1. august 2008, hvor den opsøgende forpligtelse blev udvidet fra det 19. år til det 25. år.
3. spørgsmål: Når det hedder i redegørelsen, at kommunerne har gjort en stor indsats for at informere om uddannelsen, hvordan er det så foregået, herunder hvordan det er foregået i den fjerdedel af kommunerne, der ikke havde nogen på uddannelsen 31. maj 2008?
Svar: Evalueringsrapporterne bag redegørelsen til Folketinget indeholder ikke informationer om forskellen mellem kommuner med godkendte elever og kommuner, der endnu ikke har godkendt elever til ungdomsuddannelsen.
Rapporterne oplyser, at mange kommuner pr. 31. januar 2008 har anvendt hjemmesider, trykt informationsmateriale, afholdt informationsmøder, temamøder og forældremøder samt udsendt information via lokale medier til at informere om ungdomsuddannelsen.
4. spørgsmål: Finder ministeren det rimeligt, at unge på uddannelsen kan henvises til kontant- eller starthjælp?
Svar: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelse under uddannelsen. Det var ved lovens vedtagelse forudsat, at den unge bevarede sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under ungdomsuddannelsen.
Redegørelsen viser, at unge over 18 år i ungdomsuddannelsen ofte modtager førtidspension, og at en mindre del er i et forrevaliderings- eller revalideringsforløb. Når uddannelsen gennemføres som et forrevalideringsforløb, kan forsørgelsesgrundlaget være kontanthjælp eller starthjælp.
Spørgsmålet om forsørgelsesgrundlag indgår i den løbende evaluering af uddannelsen.
5. spørgsmål: I hvilket omfang er det lykkedes at etablere uddannelsestilbud i et ungdomsmiljø, og hvordan håndteres dette i forhold til, at den unge skal have et tilbud, der matcher interesser og ressourcer?
Svar: Emnet er vigtigt, men evalueringsrapporterne bag redegørelse om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2007/2008 indeholder ikke oplysninger herom. Det må tages op i kommende evalueringer og erfaringsopsamlinger.
6. spørgsmål: Vil ministeren arbejde for at sikre et hensigtsmæssigt forsørgelsesgrundlag?
Svar: Jeg skal her henvises til mit svar på spørgsmål 5 ovenfor.