Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 344 (Alm. del):

I brev af 17. september har udvalget stillet skatteministeren og jeg følgende spørgsmål. Svarene afgiver jeg efter aftale med skatteministeren og dermed også på hans vegne.

 

Spørgsmål 344:

"Ministrenes kommentarer udbedes til vedlagte henvendelse vedrørende forskel i pris på skolemad, hvis der leveres til eleverne i en fri grundskole"

 

Svar:

Det fremgår af henvendelsen til udvalget og af Undervisningsministeriets telefoniske kontakt med virksomheden ”Skolekantinen”, at virksomheden sælger skolemad til elever på en række skoler. Salget foregår fra virksomhedens hjemmeside, hvor forældrene bestiller og betaler maden. Maden leveres derefter til eleverne.

 

For enkelte folkeskoler gælder det, at elever/forældre ikke handler direkte med Skolekantinen, men handler med skolen eller kommunen, der optræder som mellemhandler. På brugerens personlige side på Skolekantinens hjemmeside er det specificeret, hvem man handler med.

 

Det fremgår endvidere af Skolekantinens hjemmeside, at der er prisforskel på levering af mad til elever på frie grundskoler og til elever på folkeskoler, hvor forældrene har handlet med folkeskolen eller kommunen i stedet for med virksomheden. Ved køb af mad til elever på folkeskoler direkte fra Skolekantinen og uden medvirken fra kommune/folkeskole, er priserne som ved levering til en fri grundskole.

 

Skolekantinens virksomhed er momspligtig efter momslovens almindelige regler, og virksomheden skal derfor lægge moms på alt salg. Hverken skoler, forældre eller kommuner har efter momslovens regler fradragsret for denne moms, idet de ikke bruger indkøbet til momspligtigt formål.

 

Imidlertid forholder det sig således, at køber en kommune eller en kommunal institution - f.eks. en folkeskole - maden fra Skolekantinen, kan momsen af indkøbet godtgøres gennem den kommunale momsrefusionsordning. Den kommunale momsrefusionsordning er lavet for at sikre, at kommuner ikke har en økonomisk fordel ved selv, og dermed momsfrit, at lave egenproduktion (f.eks. skolemad), frem for at købe varer og ydelser fra momspligtige erhvervsvirksomheder.

 

Når kommunen eller skolen herefter sælger maden videre til forældrene/eleverne i folkeskolerne, skal kommunen/skolen ikke lægge moms på salget, idet salget anses for leveret med nær tilknytning til momsfri undervisning, og derved er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

 

Som det fremgår af ovenstående, er det ikke regler i momssystemet, som bevirker, at prisen på skolemaden kan variere.

 

Der er indhentet følgende bidrag fra Velfærdsministeriet:

 

”Kommunen skal ikke lægge 25 pct. moms på salget af skolemad. Derimod skal kommunen indregne kommunens egne købsmomsudgifter i brugerbetalingen på et ikke-momsregistreret område. Det daværende Indenrigsministerium udtalte sig om dette spørgsmål i et notat af 14. november 1991 om den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning i Danmark, hvor det fremgår, at ”…brugere m.v. skal belastes med købsmomsen, da den kommunale sektor betaler moms.”

 

Der sikres herved konkurrencemæssig ligestilling, idet private leverandører på et momsfritaget område som udgangspunkt tilsvarende må antages at søge dækning for købsmomsudgifter i prisen på ydelserne.

 

Det er således ikke i overensstemmelse med reglerne for kommunal prisfastsættelse, at nogle kommuner videresælger skolemad til en lavere pris end købsprisen inklusiv moms.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder