Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 342 (Alm. del):
I brev af 15. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 342:
"Er ministeren bekendt med, at udstedelse af diverse transportkort i forbindelse med bus- og togrejse for studerende, der har ret til transportgodtgørelse, ikke kommer til tiden, og dermed medfører, at studerende ikke har fået deres bus/togkort til studiestart?"
Svar:
Jeg gÃ¥r ud fra, at der henvises til befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser. Ordningen er ogsÃ¥ betegnet som â€Uddannelseskortâ€.
Uddannelseskortordningen er administrativt tilrettelagt således, at elever i ungdomsuddannelserne skal søge om ret til rabat i et selvbetjeningssystem (mitUddannelseskort). Når eleverne har indtastet ansøgningen, bliver den elektronisk videresendt til elevens uddannelsesinstitution, der skal oplyse, i hvilken periode eleven er berettiget til rabat. Når uddannelsesinstitutionen har behandlet ansøgningen, bliver den elektronisk videresendt til det konkrete trafikselskab, der udsteder et uddannelseskort til eleven.
Selvbetjeningssystemet er udviklet i samarbejde mellem Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og landets trafikselskaber.
På nuværende tidspunkt har cirka 60.000 elever benyttet ordningen, hvoraf størstedelen har modtaget et uddannelseskort. Mange af de uddannelsessøgende, der ikke havde et uddannelseskort til studiestart, har søgt lige før studiestart, og det har derfor ikke været muligt for trafikselskaberne at udstede et uddannelseskort inden studiestart. Sagsbehandlingstiden er normalt omkring 2 uger, men i sommerferieperioden vil sagsbehandlingstiden være noget længere.
Jeg er bekendt med, at der har været problemer med hensyn til udstedelse af uddannelseskort til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, men de fleste af disse problemer burde være løst nu. Der er dog stadig et antal elever, der mangler at få deres uddannelseskort fra DSB. DSB forventer at have problemet løst snarest.
DSB refunderer periodekort købt til fuld pris for de perioder, hvor eleverne ikke har haft deres uddannelseskort.