Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 340 (Alm. del):
I brev af 15. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 340:
â€NÃ¥r det hedder i redegørelsen, at kommunerne har gjort en indsats for at informere om uddannelsen, hvordan er det sÃ¥ foregÃ¥et i den fjerdel af kommunerne, der ikke har oprettet tilbud?â€
Svar:
Selv om en kommune ikke har registreret elever, der er i gang med ungdomsuddannelsen, betyder det ikke nødvendigvis, at kommunen ikke har oprettet tilbud. Kommunen kan eksempelvis være i færd med at godkende elever til ungdomsuddannelsen og med at udarbejde uddannelsesplaner. Kommunerne kan også have henvist unge til ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne.
Evalueringsrapporterne bag redegørelsen til Folketinget indeholder ikke med hensyn til informationsarbejdet oplysninger om forskellen mellem kommuner med godkendte elever og kommuner, der endnu ikke har godkendt elever til ungdomsuddannelsen. Rapporterne oplyser, at mange kommuner pr. 31. januar 2008 havde anvendt hjemmesider, trykt informationsmateriale, afholdt informationsmøder, temamøder og forældremøder samt udsendt information via lokale medier til at informere om ungdomsuddannelsen.