Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 337 (Alm. del):

I brev af 11. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 337:

Ved fremrykket tælledag vil skolerne sandsynligvis miste et beløb på grund af de hyppige optællinger, fordi omkostningssiden ikke har samme fleksibilitet, men løber videre på grund af aftaler m.v., og dels tvinger tælleprincipperne skolerne til en (for) høj modulopbygning af forløbet.

 

Hvor mange penge vurderer ministeren, at skolerne kan miste ved det nye tælleprincip, og er ministeren enig i ovenstående argumenter?

 

Svar:

Med de tidligere tælleperioder af 5 ugers varighed og tælledag på 10. dagen, fik skolerne ikke tilskud for elever, der faldt fra før 10. dagen. Det vil de gøre, hvis eleverne bliver talt på 5. dagen i tælleperioder af 1 uges varighed. Denne effekt trækker i retning af, at skolerne vil vinde på omlægningen.

 

Neden for er vist et eksempel på en elev, der falder fra på 9. dagen, idet de lodrette streger markerer tælledage, og den periode, som eleven udløser tilskud for, er markeret med grå.

 

Tidligere tælleprincipper

                                                                                      

 

 


Nye tælleprincipper

 

 

 

 

 

 


En modsatrettet effekt vil være, at frafald tilskudsmæssigt slår hurtigere igennem. Hvis en elev under de tidligere tælleprincipper faldt fra på 11. dagen, udløste eleven tilskud for de resterende tre uger af tælleperioden på 5 uger. Dette tilskud mister skolerne, når der bliver talt hver uge med de nye tælleperioder. Denne effekt trækker dermed i retning af, at skolerne vil tabe på omlægningen.

 

Den periode, som eleven udløser tilskud for, hvis eleven falder fra på 11. dagen, er illustreret nedenfor og er markeret med grå.

 

Tidligere tælleprincipper                                                                      

 

 

 

 

 


Nye tælleprincipper

 

 

 

 

 

 


Da den anden effekt formodes at være større end den første, er undervisningstaxametrene forhøjet på de tekniske hovedforløb, så omlægningen som helhed er udgiftsneutral. Forhøjelsen er vist i tabel 1. Undervisningstaxametret er særligt forhøjet på social- og sundhedsuddannelsen, fordi tælleperioderne på denne uddannelse tidligere var på 8 uger med tælledag på 10. dagen. Det betyder, at forskellen mellem den første og anden effekt er større.

 

De merkantile hovedforløb har haft tælledag på 10. dagen i skoleperioder af 3 ugers varighed. Omlægningen til 1 uges tælleperioder har ingen tilskudsmæssig konsekvens for de merkantile hovedforløb.

 

Tabel 1: Ã…rlige undervisningstakststigninger i pct. i forhold til taksten i 2008

Pct.

2009

2010

2011

2012

Tekniske hovedforløb

0,3

0,5

0,9

0,9

SOSU

1

1,5

1,5

1,5

 

De nye tælleprincipper tvinger ikke skolerne til højere grad af modulopbygning af forløbet. Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 336 bringer kortere tælleperioder tilskudssystemet i bedre overensstemmelse med de faktiske skoleperioder. Ændringen i tælleperioder er således en administrativ forenkling og ikke en yderligere bureaukratisering.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder