Folketingets Udannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 335 (Alm. del):

I brev af 5. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 335:

"På ministeriets hjemmeside fremhæves et positivt eksempel, hvor en fynsk produktionsskole har formået, at udnytte sine trygge rammer til, at sluse eleverne fra produktionsskolen over i en erhvervsskole, og således gav eleverne en tryg og god begyndelse. Er ministeren enig i, at adgang til specialpædagogisk bistand er en nødvendighed for, at produktionsskolerne kan efterleve det ovenstående eksempel bedst muligt?"

 

Svar:

Jeg lægger til grund, at spørgsmålet refererer til et eksempel, som beskriver et brobygningsforløb mellem produktions- og erhvervsskolerne på Fyn.

 

På den baggrund vil jeg fremhæve, at den senere ændring af produktionsskoleloven har medført, at produktionsskoleforløb fra august 2007 som hovedregel netop skal indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne.

 

Oprettelsen af kombinationsforløb skal - ligesom det nævnte eksempel - sikre en glidende og understøttende overgang til ungdomsuddannelserne.

 

Specialpædagogisk bistand kan indgå i kombinationsforløb, såfremt den unge har behov for det. Jeg vil i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 332 (Alm. del).

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder