Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar på spørgsmål 330 (Alm. del):

I brev af 5. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 330:

”Da der ikke er givet klare svar på spørgsmål 310-313 stilles følgende opfølgende spørgsmål:

 

1. Finder ministeren det i overensstemmelse med gældende bestemmelser, når skoleledere, efter at have henledt kommunens opmærksomhed på forholdet, tvinges til i konkrete sager at nedprioritere fagligt og sagligt begrundede specialpædagogiske behov for bistand til enkeltelever af hensyn til de økonomiske resurser til skolens øvrige drift?
2. Af ministerens svar på spørgsmål 311 fremgår det, at økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Finder ministeren, at økonomiske hensyn er et lovligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand?”

 

Svar:

 

Spørgsmål 1

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 313, skal kommunalbestyrelsens beslutninger om bevillinger til kommunens skolevæsen og de økonomiske rammer for den enkelte skole træffes ud fra saglige hensyn, herunder hensynet til skolernes behov for specialundervisningsressourcer.

 

Efter folkeskolelovens § 45, stk. 1, har skolens leder den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig over for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det er også skolens leder, som træffer alle konkrete afgørelse vedrørende skolens elever, herunder afgørelser om specialunderundervisning.

 

Det fremgår således af folkeskoleloven, at skolens leder må prioritere aktiviteterne på skolen inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer for skolen. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.

 

Ved skolelederens prioritering af ressourcerne og aktiviteterne på skolen indgår stillingtagen til bistand til de elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved skolens brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning.

 

Jeg skal også gøre opmærksom på, at skolelederens afgørelser om bistand til de elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, kan indbringes for de kommunale myndigheder, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 1.

 

Hvis forældre til børn i kommunale specialskoler og specialklasser er utilfreds med kommunalbestyrelsens afgørelse, er der mulighed for, at forældrene kan indbringe sagen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder forældre til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Jeg henviser herved til folkeskolelovens § 51, stk. 3-5. 

   

Spørgsmål 2

Jeg kan i det hele henholde mig til mit svar på spørgsmål 311, hvoraf det fremgår, at økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder