Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 326 (Alm. del):

I brev af 4. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 326:

”Ministeren bedes i forsættelse af samrådet 3/9-08 om klassekvotienter m.v. (samrådsspørgsmål AY-AØ) tilsende udvalget:

-  Notat der illustrerer sammenhængen mellem klassestørrelser og frafald

-  Notat som illustrerer sammenhængen mellem klassestørrelser og karaktergennemsnit.”

 

Svar:

Som jeg understregede i samrådet den 3. september 2008, er begreberne klassekvotient og klassestørrelse i de gymnasiale uddannelser under betydelig forandring i disse år. Det giver ingen mening at tale om ”en klassekvotient på 35 eller 40”, hvis det dækker over en situation, hvor klassen i alle eller i de fleste timer undervises af to lærere.

De holdstørrelser, der indgår i dette svar, er beregnet af UNI•C ved en særkørsel og betegner skolernes indberetning af klassestørrelser i faget dansk ved starten af den gymnasiale uddannelse – men altså ikke, hvor mange elever der undervises ad gangen i dansk (eller i andre fag).

 

Holdstørrelser og frafald

Der kan ikke påvises en sammenhæng mellem holdstørrelser og antallet af elever, der falder fra i løbet af det første år af en gymnasial uddannelse.

Jeg henviser til de grafiske fremstillinger på figur 1-4 i det vedlagte bilag. De bygger på holdstørrelser for de elever, der startede på en gymnasial uddannelse i august 2006.

Hvis man grupperer samtlige hold i de gymnasiale uddannelser i følgende tre kategorier:

-     Hold med færre end 25 elever

-     Hold med 25-29 elever og

-     Hold med mindst 30 elever,

fremgår det, at fuldførelsesprocenterne er uafhængige af holdstørrelserne.

 

Fuldførelsesprocenter

(andelen af elever, der er på samme uddannelse ved starten af 2. undervisningsår)

 

Holdstørrelse

Stx

Hf

Hhx

Htx

< 25 elever

86.7

72.7

77.3

78.2

25-29 elever

87.8

72.9

82.1

78.1

> 29 elever

87.5

71.8

80.4

78.7

 

 

Holdstørrelser og eksamensresultater

Der kan ikke påvises en sammenhæng mellem holdstørrelser i 1. undervisningsår og gennemsnitlige eksamensresultater.

Jeg henviser til de grafiske fremstillinger på figur 5-8 i det vedlagte bilag.

De bygger på holdstørrelser for de elever, der startede på en gymnasial uddannelse i august 2005 (de første efter gymnasiereformen).

Hvis man grupperer samtlige hold i de gymnasiale uddannelser i samme kategorier som ovenfor, ses det, at der for stx og htx er en svag stigning i eksamensresultat med stigende holdstørrelse, mens det modsatte gælder for hf og hhx.

 

Eksamensresultater (7-trins skala)

 

Holdstørrelse

Stx

Hf

Hhx

Htx

< 25 elever

6.8

5.9

6.1

6.3

25-29 elever

6.9

5.8

6.0

6.4

> 29 elever

7.1

*

5.9

6.4

* I undersøgelsen indgår kun 1 hold med 30 elever eller flere

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder