Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 318 (Alm. del):

I brev af 19. august 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 318:

”Hvor mange tager p.t. en videregående uddannelse (tallet ønskes angivet i procent), og påregner regeringen stadig at nå regeringens mål på 50 pct. i 2015?”

 

Svar:

Det seneste tal er fra profilmodellen 2006. I 2006 var det 47,4 pct. af en ungdomsårgang, der forventedes at få en videregående uddannelse inden for 25 år. I 2005 og 2004 var andelen hhv. 46,2 pct. og 45,9 pct.  

 

Udviklingen går altså i den rigtige retning. Regeringens målsætning er, at 45 pct. af 2010-årgangen og 50 pct. af 2015-årgangen skal gennemføre en videregående uddannelse. Tallene viser, at målet for 2010 allerede er opnået for 2006-årgangen.

 

Regeringen påregner derfor, som hidtil at nå 50 pct. målsætningen i 2015.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder