Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):                                                                         21-08-2008
I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 304:
"Inden for nogle få erhvervsuddannelser er der blevet indført adgangsbegrænsning til uddannelserne. Det gælder fx frisør og mediegrafiker, hvor man skal have en praktikplads for at blive optaget. Derudover er der lavet få kvotepladser for unge, der ikke har kunnet skaffe sig en praktikplads.
- Ministeren bedes orientere om, hvilke erhvervsuddannelser der har en sådan adgangsbegrænsning
- Ministeren bedes orientere om antal af kvotepladser, der er for de forskellige uddannelser
- Ministeren bedes fremsende en oversigt over, hvor mange kvotepladser, der er tildelt de enkelte erhvervsskoler inden for disse uddannelser
- Der har været rejst kritik af, at der især i udkantsområderne kun er ganske få kvotepladser på den enkelte erhvervsskole. Det gør det vanskeligt at oprette hold. Deler ministeren denne bekymring, og overvejer ministeren, om antallet af kvotepladser skal øges?"
Svar:
I henhold til § 9 i Erhvervsuddannelsesloven kan undervisningsministeren under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte adgangsbegrænsning til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.
Reglerne om adgangsbegrænsning blev ændret som led i velfærdsaftalen af 20. juni 2006 og i aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006. En af de centrale ændringer er, at mens det i grundforløbet tidligere kun var områdefag, der var særlige for uddannelsen, der var omfattet af en evt. adgangsbegrænsning, er det nu i henhold til § 37 stk. 1 i bekendtgørelse 1518 af 13. december 2007 hele grundforløbet, der er omfattet. Dette betyder, at elever nu kun kan påbegynde uddannelser med adgangsbegrænsning, hvis de inden grundforløbets start har en uddannelsesaftale.
I henhold til § 37 stk. 2 kan undervisningsministeren bestemme, at der på uddannelser med adgangsbegrænsning kan optages elever uden uddannelsesaftale i begrænset omfang og under hensyntagen til beskæftigelsesforholdene for de uddannede.
I henhold til § 37 stk. 3 skal adgangsbegrænsningen fastsættes således, at den enkelte skole kan optage et antal elever, der beregnes som en procentdel af de registrerede uddannelsesaftaler ved skolen, omfattende mindst 1. skoleperiode i hovedforløbet og resten af uddannelsen i det kalenderår, der ligger to år forud for det år, hvori eleverne skal optages. Antallet rundes op til et helt tal.
På nye uddannelser, nye udbudssteder eller rent skolebaserede uddannelser kan ovenstående beregning ikke foretages. I disse situationer angives kvoten som det antal elever uden uddannelsesaftale, der må optages på uddannelsen.
Uddannelser med adgangsbegrænsning.
I både 2008 og 2009 er der fastsat adgangsbegrænsning på følgende 12 erhvervsuddannelser:
· Beklædningshåndværker
· Digital media
· Film- og tv-produktionsuddannelsen
· Fitnessinstruktør
· Fotograf
· Frisør
· Kosmetiker
· Mediegrafiker
· Sundhedsservicesekretær
· Teater-, udstillings- og eventtekniker
· Veterinærsygeplejerske
· Ædelsmed.
Â
Antal kvotepladser for de forskellige uddannelser
I nedenstående tabel fremgår kvoterne for hhv. 2008 og 2009 for hver af erhvervsuddannelserne med adgangsbegrænsning. På nye uddannelser, nye udbudssteder og rent skolebaserede uddannelser er kvoten angivet som det antal elever uden uddannelsesaftale, der må optages på uddannelsen. For de øvrige uddannelser og skoler er kvoten angivet som en procentdel af antallet af ordinære uddannelsesaftaler i hhv. 2006 og 2007. Det samlede antal kvoteelever, der kan optages på hver uddannelse, er herefter beregnet på baggrund af oplysninger fra de faglige udvalg angående antallet af uddannelsesaftaler to kalenderår tidligere.
Tabel 1: Adgangsbegrænsning
Uddannelse |
Kvote 2008 |
Antal kvoteelever 2008 |
Kvote 2009 |
Antal kvoteelever 2009 |
Beklædningshåndværker |
175 pct. |
61 |
200 pct. |
124 |
Digital Media |
300 pct. |
87 |
235 pct. |
66 |
Film- og Tv-produktionsuddannelsen |
10 pct. |
4 |
200 pct. |
94 |
Fitnessinstruktør |
15 elever for 2. halvår |
15 elever for 2. halvår |
36 elever |
36 |
Fotograf |
10 pct. |
4 |
180 pct. |
116 |
Frisør1 |
50 pct. |
Kan ikke beregnes på baggrund af oplysningerne fra fagligt udvalg |
50 pct. |
Kan ikke beregnes på baggrund af oplysningerne fra fagligt udvalg |
Kosmetiker1 |
0 pct. i 2. halvår af 2008 |
0 i 2. halvår af 2008 |
80 pct. - og 30 elever på hvert af de to nye udbudssteder |
Kan ikke beregnes på baggrund af oplysningerne fra fagligt udvalg |
Mediegrafiker |
125 pct. |
224 |
130 pct. |
284 |
Sundhedsservicesekretær |
250 elever for 2. halvår |
250 elever for 2. halvår |
500 elever |
500 |
Teater-, udstillings- og eventtekniker |
75 pct. - og 25 elever på hvert af de to nye udbudssteder |
59 |
180 pct. - og 13 elever på hvert af de to nye udbudssteder |
39 |
Veterinærsygeplejerske |
10 pct. |
12 |
10 pct. |
13 |
Ædelsmed |
64 pct. - og 12 elever på nyt udbudssted |
24 |
64 pct. - og 12 elever på nyt udbudssted |
38 |
1 Frisørfagets Fællesudvalg har indsendt oplysninger om det samlede antal uddannelsesaftaler. Da det kun er ordinære uddannelsesaftaler (aftaler, der omfatter mindst 1. skoleperiode i grundforløbet og resten af uddannelsen), der indgår i beregningen af antallet af kvotepladser, kan det indsendte tal ikke anvendes til beregningen. Beregninger med Undervisningsministeriets egne tal for antallet af ordinære uddannelsesaftaler viser, at der på frisøruddannelsen kan optages 356 kvotelever i 2008 og 302 kvote elever i 2009, mens der på kosmetikeruddannelsen kan optages 0 kvotelever i 2. halvår af 2008 og 127 kvoteelever i 2009. Undervisningsministeriets tal er dog forbundet med en vis usikkerhed, og de anvendes kun til statistiske formål.
Som det fremgår af tabellen, er der på mange af uddannelserne en markant stigning i antallet af kvotepladser fra 2008 til 2009. Årsagen til dette er blandt andet, at der på nogle uddannelser – særligt på det grafiske område – ikke har været tradition for tidlig indgåelse af uddannelsesaftaler. Ifølge de faglige udvalg blev uddannelsesaftalerne derimod indgået under/efter grundforløbet. En række af de faglige udvalg vurderer, at denne adfærd vedrørende tidspunktet for indgåelse af uddannelsesaftaler kan blive svær at ændre. Konsekvensen af dette kan være, at tilgangen til uddannelserne reduceres markant medmindre kvoterne for optag af elever uden uddannelsesaftaler hæves/forbliver høje, indtil implementeringen er sket. Høje kvoter kan dog samtidig være problematiske i forhold til § 37 stk. 2, der bestemmer, at elever uden uddannelsesaftale kun må optages i begrænset omfang og under hensyntagen til beskæftigelsesforholdene for de færdiguddannede
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har været opmærksomt på problemstillingen i forbindelse med fastsættelsen af kvoter for 2009. I rådets indstilling, som ministeriet modtog den 25. juni 2008, er det anført, at forslaget til kvoter er fastsat ud fra en samlet vurdering af beskæftigelsesfrekvens, det forventede antal uddannelsesaftaler, frafald, omfang af direkte efteruddannelse samt branchens forudsætninger, traditioner og muligheder for at tilpasse sig de nye lovkrav om, at praktikadgangsvejen skal være den primære adgang til uddannelser med adgangsbegrænsning.
Jeg har fulgt rådets indstilling ved fastsættelse af kvoter for 2009.
Fordeling af kvotepladser på institutionsniveau samt overvejelser om fremtidig fordeling og niveau.
Hvordan kvotepladserne fordeles på institutionsniveau, fremgår af oversigterne i bilag 1.
I situationer, hvor kvoten angives i antal pladser, er kvoteeleverne generelt fordelt ligeligt mellem de udbudsgodkendte institutioner i både 2008 og i 2009. På uddannelsen til sundhedsservicesekretær, hvor der ikke er praktik i uddannelsen, og alle elever derfor optages via kvoten, har Danske Erhvervsskoler ønsket at blive inddraget i fordelingen af pladser for 2009. Da Undervisningsministeriet er åbent for at ændre fordelingen mellem af pladser mellem skolerne, er den udmeldte fordeling af pladser foreløbig. Den endelige fordeling vil blive udmeldt til skolerne snarest.
For uddannelser, hvor kvoten angives i procent, afhænger skolernes antal kvoteelever af, hvor mange uddannelsesaftaler der blev registreret ved skolen to år forud for det år, hvori eleverne skal optages. Fremgangsmåden, som er beskrevet i § 37 stk. 3, rummer således ikke mulighed for at tage hensyn til skolens beliggenhed.
At øge antallet af kvotepladser på skoler i udkantsområder er kun muligt, hvis procentsatsen hæves. Hermed vil antallet af kvoteelever stige på samtlige institutioner, der udbyder uddannelsen. Da beskæftigelses- og syge/barselsfrekvensen for mange af uddannelserne er relativt lav, er det med stramningen i § 37 stk. 2 (om at der kun i begrænset omfang og under hensyntagen til beskæftigelsesforholdene for de færdiguddannede kan optages elever uden uddannelsesaftale) problematisk at fastsætte højere kvoter, end de allerede udmeldte.
En stigning i antallet af kvoteelever vil desuden øge risikoen for, at nogle elever afbryder uddannelsesforløbet pga. manglende praktikplads. Stramningen blev bl.a. indført for at mindske omfanget af dette problem.
Afsluttende må det fastslås, at skolerne kan optage samtlige ansøgere til uddannelsen, som inden grundforløbets start har en uddannelsesaftale. Med en indsats for at fremme indgåelse af tidlige uddannelsesaftaler kan skolerne således arbejde for, at der optages så mange elever uden om kvotepladserne, at der ikke opstår problemer med oprettelse af hold.
Bilag 1:
Tallene i nedenstående oversigtstabeller er typisk beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser. Disse tal er ikke fuldstændig sammenlignelige med de tal, som de faglige udvalg har indsendt til undervisningsministeriet, og som blev anvendt til fastsættelsen af kvoterne.
En forskel på tallene kan fx være, hvorvidt uddannelsesaftalen registreres på modtagedato eller indgåelsesdato. Dette kan betyde, at en uddannelse indgået i slutningen af december tæller som en aftale i et år i den dynamiske database, men i et andet år i de faglige udvalgs optællinger. En anden forskel er, at praktikaftaler i udlandet ikke er registreret i de dynamiske databaser. Til gengæld omfatter ordinære uddannelsesaftaler ikke nødvendigvis hele første skoleperiode i databasen (fx i tilfælde med restlærepraktik).
Det er således ikke overraskende, at der i flere tilfælde er uoverensstemmelser mellem tallene i nedenstående oversigtstabeller og tabel 1 på side 3, hvor beregningsgrundlaget er tallene fra de faglige udvalg. Når tallene fra de faglige udvalg ikke også er anvendt i oversigtstabellerne, skyldes det, at de faglige udvalg typisk ikke har indsendt tal på institutionsniveau. Tallene fra den dynamiske database anvendes i denne sammenhæng kun til statistiske formål.
Bilagstabel 1: Beklædningshåndværker
Institution |
Antal kvoteelever i 2008 (kvote 175. pct.) |
Antal kvotelever i 2009 (kvote 200 pct.) |
CPH West – Uddannelsescenter København Vest |
25 |
36 |
EUC Syd |
4 |
4 |
TEKO |
32 |
84 |
I alt |
61 |
124 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal fra Det Faglige Udvalg for Beklædning.
Bilagstabel 2: Digital media
Institution |
Antal kvoteelever i 2008 (kvote 300 pct.) |
Antal kvoteelever 2009 (kvote 235 pct.) |
Aalborg Tekniske Skole |
24 |
17 |
Djurslands Erhvervsskole |
24 |
26 |
EUC Midt |
- |
- |
Odense Tekniske Skole |
21 |
5 |
Roskilde Tekniske Skole |
30 |
17 |
I alt |
99 |
65 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 3: Film- og TV-produktionsuddannelsen
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (Kvote 10 pct.) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 200 pct.) |
EUC Midt |
4 |
50 |
Københavns Tekniske Skole |
2 |
40 |
I alt |
6 |
90 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 4: Fitnessinstruktør
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (Kvote 15 elever) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 36 elever) |
Aalborg Tekniske Skole |
2 |
6 |
CPH West – Uddannelsescenter København Vest |
3 |
6 |
EUC Nordvestsjælland |
2 |
6 |
Hansenberg |
3 (ændret til 5 efter aftale med uddannelsescenter Herning) |
6 |
Randers Tekniske Skole |
3 |
6 |
Uddannelsescenter Herning |
2 (ændret til 0 efter aftale med Hansenberg) |
6 |
I alt |
15 |
36 |
Kilde: De udmeldte kvotepladser
Bilagstabel 5: Fotograf
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (kvote 10 pct.) |
Antal kvoteelever 2009 (kvote 180 pct.) |
EUC Midt |
3 |
56 |
Københavns Tekniske Skole |
3 |
44 |
I alt |
6 |
100 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 6: Frisør
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (kvote 50 pct.) |
Antal kvoteelever 2009 (kvote 50 pct.) |
Aarhus Tekniske Skole |
29 |
26 |
Aalborg Tekniske Skole |
29 |
30 |
CPH West |
123 |
92 |
EUC Sjælland |
24 |
30 |
EUC Syd |
9 |
9 |
EUC Vest |
12 |
8 |
Hansenberg |
34 |
26 |
Odense Tekniske Skole |
32 |
28 |
Randers Tekniske Skole |
30 |
21 |
Uddannelsescenter Herning |
34 |
34 |
I alt |
356 |
302 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 7: Kosmetiker
Institution |
Antal kvoteelever 2008 i 2. halvår (Uddannelsen var kun adgangsbegrænset i 2. halvår) |
Antal kvoteelever 2009 (kvote 80 pct. og 30 elever på hvert nyt udbudssted) |
Aalborg Tekniske Skole |
0 |
30 |
CPH West |
0 |
54 |
Odense Tekniske Skole |
0 |
30 |
I alt |
0 |
114 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 8: Mediegrafiker
Institution |
Antal kvoteelever (125 pct.) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 130 pct.) |
Aarhus Tekniske Skole |
38 |
43 |
Aalborg Tekniske Skole |
- |
8 |
Hansenberg |
24 |
10 |
Københavns Tekniske Skole |
92 |
85 |
Odense Tekniske Skole |
15 |
21 |
Roskilde Tekniske Skole |
13 |
16 |
Uddannelsescenter Herning |
8 |
11 |
I alt |
190 |
194 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 9: Sundhedsservicesekretær
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (Kvote 250 elever) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 500 elever, fordeling er foreløbig) |
Aalborg Handelsskole |
17 |
34 |
Aarhus Købmandsskole |
16 |
34 |
Business College Syd Mommark Hks – Sønderborg HS |
17 |
33 |
CPH West – Uddannelsescenter København Vest |
17 |
34 |
Esbjerg Handelsskole |
17 |
33 |
EUC Lolland |
17 |
33 |
EUC Nordvestsjælland |
17 |
33 |
Handelsskolen Minerva |
17 |
33 |
Handelsskolen Sjælland Syd |
17 |
33 |
IBC International Business College |
17 |
34 |
Køge Handelsskole |
17 |
33 |
Niels Brock, Copenhagen Business College |
17 |
34 |
Tietgenskolen |
17 |
33 |
Uddannelsescenter Herning |
16 |
33 |
Vestfyns Handelsskole |
14 |
33 |
I alt |
250 |
500 |
Kilde: De udmeldte kvotepladser
Bilagstabel 10: Teater-, udstillings- og eventtekniker
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (Kvote 75 pct. og 25 elever på hvert nyt udbudssted) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 180 pct. og 13 elever på hvert nyt udbudssted) |
Aahus Tekniske Skole |
9 |
18 |
EUC Nord |
25 |
13 |
Københavns Tekniske Skole |
25 |
13 |
I alt |
59 |
44 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 11: Veterinærsygeplejerske
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (kvote 10 pct.) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 10 pct.) |
Hansenberg |
10 |
11 |
I alt |
10 |
11 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.
Bilagstabel 12: Ædelsmed
Institution |
Antal kvoteelever 2008 (Kvote 64 pct. og 12 elever på nyt udbudssted) |
Antal kvoteelever 2009 (Kvote 64 pct. og 12 elever på nyt udbudssted) |
EUC Lillebælt |
12 |
12 |
Københavns Tekniske Skole |
25 |
22 |
I alt |
27 |
34 |
Kilde: Tallene er beregnet på baggrund af tal om praktikaftaler fra Undervisningsministeriets dynamiske databaser.