Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål S 296 (UDU Alm. del - bilag :
I brev af 14. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
" Vil ministeren kommentere vedlagte henvendelse samt bilag vedrørende mentorordningerne? "
Svar:
Ved de to seneste ændringer af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv er der bl.a. blevet indført en præcisering af uddannelseskravene til vejlederne og en mentorordning for elever i 9. klasse. Begge de nævnte ændringer træder i kraft den 1. august 2008.
I forlængelse af ønsket om at professionalisere vejledningsindsatsen vil uddannelseskravet til vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg være enten en professionsbachelor i offentlig administration med toning i uddannelses- og erhvervsvejledning, diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller masteruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning.
For gennemførelsesvejledere på de enkelte institutioner er uddannelseskravet de tre obligatoriske moduler samt et valgmodul – rettet mod det pågældende område - på diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning.
Allerede ansatte vil dog fortsat kunne varetage deres erhverv, hvis de har en vis erhvervserfaring som vejleder og har gennemført en af de tidligere godkendte uddannelser, eller kan dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering.
Jeg finder, at disse uddannelseskrav til vejlederne er på det rette niveau.
Med hensyn til mentorordningen skal kommunerne fra 1. august sørge for, at der gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, etableres en mentorordning for de elever i 9. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Kommunen skal herudover:
Mentorordningen, der er en personlig støtte til unge med særlige vejledningsbehov, understøtter den unges påbegyndelse og fastholdelse i en ungdomsuddannelse. Mentoren er bindeled mellem den unges privatsfære og uddannelsessystemet og hjælper den unge med at etablere kontakt til relevante myndigheder og forsøger at inddrage den unges familie i løsningen af problemerne.
Arbejdet som mentor kan udføres på såvel lønnet som ulønnet basis, og den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver ligeledes give sit samtykke hertil.
Som det fremgår, er mentorordningen ikke tænkt som og ikke indført som en erstatning for den vejledning, der skal ydes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, eller for den sags skyld for andre socialpædagogiske initiativer, der skal hjælpe den unge. Men derimod som et supplement, som med en anden indfaldsvinkel kan støtte den unge og være bindeled til uddannelsesinstitutionerne og myndigheder.
Jeg håber, at disse initiativer vil udvikle vejledningen og være til gavn for den enkelte unge og for samfundet således, at flere unge påbegynder og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Jeg deler således ikke kronikørens betænkeligheder ved de vedtagne initiativer.