Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 283 (Alm. del):
I brev af 30. juni 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 283:
â€I henhold til undervisningsministerens redegørelse om udviklingen pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det efter kommunalreformen, hvordan mener ministeren sÃ¥, at elev‑ og deltagerantal kan vurderes til at være overvejende stabilt, nÃ¥r det samtidig hedder i redegørelsen, at â€kommunernes indberetninger i visse tilfælde er for mangelfuldeâ€, og at â€ikke alle kommuner har indberettet oplysninger til de regionale udviklingsrÃ¥d?â€
Svar:
Vurderingen er foretaget på grundlag af de foreliggende statistiske oplysninger fra UNI-C, Statistik og Analyse, og Danmarks Statistik, der blandt andet omfatter tallene for den vidtgående specialundervisning i skoleåret 2006-2007. Disse tal og indberetningerne til de regionale udviklingsråd er grundlaget for at vurdere, at de fleste af eleverne i den tidligere vidtgående specialundervisning er fortsat i de hidtidige undervisningstilbud.
I redegørelsens punkt 2.5 er der peget på, at der har været store vanskeligheder med at få valide elevtal for folkeskolens specialundervisning. Grunden hertil er blandt andet, at indsamlingen af de statistiske oplysninger er udvidet og omlagt.
Som det ogsÃ¥ fremgÃ¥r af punkt 2.5 i redegørelsen, vil Undervisningsministeriet i samarbejde med blandt andre UNI-C, Statistik og Analyse, og Danmarks Statistik fortsat arbejde for at tilvejebringe mere valide data pÃ¥ specialundervisningsomrÃ¥det.  Â