Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar på spørgsmål 28 (Alm. del, spørgsmål stillet af ikke-medlem af udvalget (MFU)

 

I brev af 5. december 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 28:

”Vil ministeren oplyse, hvad de 10 mest almindelige begrundelser er på afvisninger på en ansøgning om en mobil C - Pen?”

 

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 26 registrerer styrelsen ikke ansøgninger på en sådan måde, at det er muligt systematisk at identificere samtlige enkeltsager, hvori et bestemt hjælpemiddel er tildelt eller afvist.

 

I den i svarene på spørgsmålene 26 og 27 omtalte sag, der i øvrigt er indbragt for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, blev der givet afslag med henvisning til, at eleven i den konkrete undervisningssituation var tilstrækkeligt kompenseret med en IT-startpakke, der indeholder en almindelig scanner og en C-pen (i lighed med Motto Captura en mobil, håndholdt scannerløsning, dog uden oplæsningsmodul).

 

Det kan oplyses, at den konkrete afgørelse ikke forhindrer tildeling af Motto Captura eller andre hjælpemidler til pågældende elev, hvis støttebehovet forandrer sig, f.eks. i forbindelse med praktikophold eller lignende.  

 

Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder