Folketingets Uddannelsesudvalg             

Christiansborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar på spørgsmål 267 (Alm. del):

 

I brev af 13. juni 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 267:

”Hvad skønner ministeren, det vil koste, hvis befordringsrabatten blev udvidet til også at gælde lærlinge?”

 

Svar:

Der var i 2007 ca. 37.000 elever, der indgik en praktikaftale. Det er imidlertid meget vanskeligt at skønne, hvad det vil koste, hvis befordringsrabatten blev udvidet til også at dække denne gruppe af uddannelsessøgende. Jeg har ikke oplysninger om, i hvilken udstrækning lærlingene i lønnet praktik har behov for månedskort til offentlig transport, og jeg har heller ikke oplysninger om den faktiske kostpris af disse månedskort.

 

Hvis andelen af lærlinge med en praktikaftale, der har behov for et månedskort, er den samme, som for elever i gymnasiale uddannelser - dvs. ca. hver fjerde - og hvis den gennemsnitlige rabat på månedskortet er den samme, vil der være tale om en udgift i størrelsesordenen 15 millioner kroner pr. år.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder