Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 252 (Alm. del):
I brev af 10. juni 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 252:
"Hvor mange lærere underviser hhv. i hjemkundskab, sløjd og håndarbejde og idræt uden at have linjefag eller linjefagskompetence?"
Svar:
Ministeriet fører ikke opgørelser over linjefagsdækning i de nævnte fag.
En rådgivningsgruppe for styrkelse af de praktisk musiske fag har – blandt flere anbefalinger til styrkelse af de praktisk musiske fag – anbefalet en kortlægning af linjefagsdækningen inden for de enkelte praktisk musiske fag.
Jeg vil efter sommerferien tage nærmere stilling til, hvorledes der skal følges op på rådgivningsgruppens anbefalinger.