Svar på spørgsmål 228 (Alm. del):
I brev af 20. maj 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 228:
"Vil ministeren redegøre for, hvad der forstås ved henholdsvis en
"grunduddannelse" og en "efter‑ og videreuddannelse", herunder om forskellen på de to former for uddannelse har nogen relation til den uddannelsessøgendes ansættelsesforhold?"
Svar:
Benævnelsen â€grunduddannelse†er ikke defineret pÃ¥ lovgivningsniveau, men anvendes typisk som en fællesbetegnelse for erhvervs- og studiekompetencegivende ungdomsuddannelser og videregÃ¥ende uddannelser.
Betegnelsen har almindeligvis været anvendt til at skelne mellem på den ene side offentligt finansierede erhvervs- og studiekompetencegivende uddannelser, som udbydes uden deltagerbetaling og med adgang til SU eller til løn under praktikuddannelse, og på den anden side efter- og videreuddannelser, som omfatter grundlæggende voksenuddannelser (GVU), videregående voksenuddannelser (VVU), diplom- og masteruddannelser samt øvrige videregående uddannelser udbudt med deltagerbetaling under lov om åben uddannelse - herunder eksempelvis meritlæreruddannelsen.
Grunduddannelser kan gennemføres som led i et ansættelsesforhold, således som det er tilfældet for erhvervsuddannelser, eller gennemføres uden tilknytning til arbejdsmarkedet, således som det almindeligvis er tilfældet for de videregående uddannelser og de gymnasiale uddannelser.
Voksen- og efteruddannelser gennemføres typisk som deltidsundervisning, men forudsætter som hovedregel ikke et ansættelsesforhold.
 Â