Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 215 (Alm. del - bilag 237):
I brev af 2. maj 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 215:
" Vil ministeren kommentere henvendelsen fra 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND af 27. april 2008, jf. UDU alm. del - bilag 237, herunder besvare følgende spørgsmål:
Hvor mange skoler har før brugt mere end de 6 ugers brobygningsforløb og vil efter den nye lovgivning være nødt til at sende deres unge afsted i færre uger?
Hvor meget vil det koste at give de skoler en dispensation eller lave et forsøg for at se, om flere ugers brobygning i virkeligheden er det bedste?
Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at imødekomme den beskrevne problemstilling?"
Svar:
På spørgsmålet om, hvor mange skoler der anvender lange brobygningsforløb, kan jeg oplyse, at Undervisningsministeriet ikke er i besiddelse af informationer, der gør der muligt at opgøre, hvor mange skoler (udbydere af 10. klasse) der har haft elever i brobygning i mere end 6 uger. Det er imidlertid vurderingen, at mellem 5 til 10 pct. af brobygningsforløbene efter de gældende regler varer mere end 6 uger. Det kan tilføjes, at det primært er de kommunale skoler, der har tilbudt brobygning.
Netop længden af brobygningsforløbene var et centralt element i forhandlingerne om indholdet i 10. klasse, og den politiske aftale om 10. klasse af 2. november 2006 indeholder såvel minimums- som maksimumsbestemmelser for længden af brobygningsforløb i 10. klasse. Udmøntningen af denne aftale i lovgivning giver ikke undervisningsministeren mulighed for at dispensere fra hverken minimums- eller maksimumsbestemmelser. En fravigelse heraf vil derfor kræve nye forhandlinger mellem aftalepartierne og lovændring.  Beregningen af, hvad en fravigelse af brobygningsbestemmelserne ville koste, vil afhænge af indholdet af en sådan ændring. De statslige udgifter til brobygning udgør 93 mio. kr., for så vidt angår de indtil 1. august 2008 gældende bestemmelser, og 164 mio. kr. ved fuld indfasning af de nye bestemmelser. Begge beløb er opgjort i 2007 prisniveau.
PÃ¥ spørgsmÃ¥let om forsøgsvirksomhed med brobygning kan jeg oplyse, at folkeskoleforliget fra november 2002 indeholdt at afsnit om, at der skulle iværksættes forsøg med brobygningsaktiviteter. Disse forsøg er gennemført, og Center for Ungdomsforskning har fulgt forsøgene, hvilket har resulteret i tre forskningsrapporter. Det var ikke mindst denne forskning, der var baggrunden for, at regeringen havde et stærkt ønske om at gøre brobygning i 10. klasse obligatorisk. Â
Der er således allerede gennemført forsøg med brobygning, og området synes at være tilstrækkeligt belyst. Jeg kan i øvrigt tilføje, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at lave en forsøgsordning , inden de nye bestemmelser om 10. klasse er trådt i kraft.
I øvrigt kan jeg tilføje, at brobygning først er en obligatorisk del af 10. klasse fra 1. august 2008. Efter gældende bestemmelser er brobygning et tilbud til eleven. Dette forhold ændrer væsentligt på forudsætningerne for det opstillede regnestykke fra 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND, der oplyser, at de har gjort brobygningen obligatorisk i 4 uger for eleverne.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med ændringerne af 10. klasse, herunder bl.a. den obligatoriske brobygning, blev forhandlet på plads med kommunerne i foråret 2007, og kompensation blev optaget på det efterfølgende bloktilskudsaktstykke. Ved opgørelse af kompensation til kommunerne tages der generelt udgangspunkt i en gennemsnitsberegning for alle kommuner under ét, således at kommunerne ikke generelt kompenseres ud fra de maksimale muligheder, et lovforslag indeholder. Herved vil nogle kommuner blive overkompenseret, mens andre kommuner ikke vil få fuld dækning for de udgifter, som man lokalt ønsker at afholde.
Den brobygningsordning, der anvendes af 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND, indebærer, at eleverne brobygger til en ungdomsuddannelse i 20 uger ud af et skoleår på 40 uger. I disse 20 uger sker der en dobbeltfinansiering, idet kommunerne skal afholde udgiften til, at eleverne undervises i 10. klasse, samtidig med at den ungdomsuddannelsesinstitution, der brobygges til, får finansieret brobygningsforløbet gennem taxametre.
Med de gennemførte ændringer af 10. klasse og reformen af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er det min opfattelse, at behovet for de meget lange brobygningsforløb, som fx det omtalte fra 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND, ikke længere er til stede. Her tænkes ikke mindst på de nye overskuelige og fleksible indgange på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der er imødekommende i forhold til elevers forskellige behov, herunder elever med behov for yderligere afklaring af uddannelsesvalg.
Jeg har således ikke til hensigt at tage initiativ til, at det efter 1. august 2008 bliver muligt for elever i 10. klasse at være i brobygning i mere end seks uger.
Â