Notat om erhvervspraktik i 8. kl. mv.

 

Dette notat beskriver baggrunden for de ændringer, der træder i kraft pr. 1. august 2008, i forhold til erhvervspraktik i 8. klasse, herunder omlægning til introduktion og brobygning til ungdomsuddannelserne samt mulighed for praktik for skoletrætte elever m.v.

 

Ændringerne udspringer af ”Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)”  som blev 3. behandlet og vedtaget i Folketinget den 22. maj med 106 stemmer for og ingen imod. Loven har nr. 559 af 6. juni 2007.

Loven er en del af udmøntningen af ”Aftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden” af 20. juni 2006 og rummer en række initiativer, der tilsammen har til formål at understøtte målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

PLS Rambølls evaluering af 10. klasseloven fra 2003 samt forsøg med brobygning og forskning i unges uddannelsesvalg foretaget i 2005 og 2006 af Center for Ungdomsforskning, viser, at brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser i meget høj grad bidrager til afklaring af et forestående uddannelsesvalg. Derfor blev der i det lovforberedende arbejde lagt vægt på, at den introducerende indsats skal iværksættes tidligere i skoleforløbet, og at den skulle følges op af en række initiativer, som supplerer og understøtter den introducerende indsats.

 

 

 

2. Introduktionskurser i 8. klasse

Fra 1. august 2008 skal folkeskoleelever i 8. klasse deltage i introduktionskurser af 1 uges varighed, hvor eleven præsenteres for flere ungdomsuddannelsesmuligheder, der kunne være relevante for den pågældende. Der skal ske en grundig for- og efterbehandling af introduktionsugen, således at eleverne er opmærksomme på hensigten med aktiviteten.

For- og efterbehandlingen sker på elevens skole i forbindelse med undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og vil sammen med den øvrige uddannelses- og erhvervsvejledning være et naturligt afsæt for at sikre, at den unge har de bedst mulige forudsætninger for at vælge ungdomsuddannelse på et kvalificeret grundlag. Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår udsendelse af elever samt koordinerer og indgår aftaler med folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner mv. om forløbets afvikling. For- og efterbehandlingen tilrettelægges af skolen med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Som en konsekvens af forslaget om den obligatoriske introduktionsuge til ungdomsuddannelserne i 8. klasse, bortfaldt den hidtidige mulighed for praktik i 8. klasse. For elever på 9. klassetrin vil der fortsat være mulighed for, at skolens leder kan tilbyde praktik.

 

3. Brobygning i 9. klasse

Elever, som i 9. klasse stadig er uafklarede om uddannelsesvalget efter 9. klasse (ungdomsuddannelse eller 10. klasse), skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelserne i 2 til 10 dage. Forløbet skal målrettes den enkelte elev og være en støtte til afklaring af valget af ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Der kan brobygges til såvel gymnasiale som erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at skolen med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling til, om forløbet vil gavne den enkelte elevs skolegang, herunder afklaring af uddannelsesvalg. Denne brobygningsmulighed er således ikke et tilbud til hold eller hele klasser.

Brobygningen skal præsentere og afspejle krav, indhold og form i en eller flere ungdomsuddannelser samt give eleven mulighed for at opleve skolemiljøet. Med henblik på at understøtte, at brobygningen skal bidrage til elevens afklaring af uddannelsesvalget i 9. klasse, som angives senest den 15. marts, skal brobygningen være tilrettelagt, så den er afviklet inden 1. marts.

 

 

4. Brobygning i 10. klasse

Fra 1. august bliver det obligatorisk for eleverne at deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Den obligatoriske brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv skal udgøre 2 uger for et 10. klasseforløb af en varighed på mere end 20 uger og en uge for et 10. klasseforløb med en varighed af 20 uger eller mindre.

Den obligatoriske brobygning afvikles på ungdomsuddannelsesinstitutioner, dvs. gymnasiale og erhvervsrettede, herunder landbrugets grunduddannelse og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Brobygningen skal foregå i rammer, der afspejler den undervisning, som ungdomsuddannelsesinstitutionen udbyder, eller det erhverv, uddannelsen sigter imod. Derfor kan brobygning ikke afvikles som forlagt undervisning på et 10. klassecenter eller en efterskole mv. Det vil være muligt at sammensætte brobygning på tværs af indgange til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og på tværs af institutioner, der udbyder erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Der skal være mulighed for, at eleven ud over den obligatoriske brobygning på to uger kan deltage i op til fire ugers frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller i kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Herved gives der mulighed for at tilrettelægge meritgivende brobygning, der normalt har en varighed af mindst fem uger. Der vil endvidere være mulighed for et meritgivende forløb, selv om eleven har været i en uges brobygning på et forløb, der ikke ønskes fortsat.

Brobygnings- og praktikforløb er en integreret del af 10. klasse og skal derfor tilrettelægges i tilknytning til undervisningen, så forløbet fremstår sammenhængende for den enkelte elev. Der skal derfor ske en grundig for- og efterbehandling af brobygningen for den enkelte elev. Undervisningen i de enkelte fag kan endvidere understøtte, lede frem til brobygning og bruge eksempler herfra.

 

 

 

5. Særlige forløb i 8. og 9. klasse

Der er sket en udbygning af den hidtidige bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 5 (efter 1. august 2008 er bestemmelsen ændret til § 9, stk. 4). Det fastsættes her, at de særlige undervisningsforløb er tiltænkt elever med et særligt behov herfor. Der er tale om forløb, der kan tilpasses den enkelte elev eller grupper af elever, hvor praktisk og teoretisk indhold, herunder introduktion og brobygning til ungdomsuddannelser, kan kombineres ud fra elevernes særlige behov. Introduktion og brobygning kan i denne forbindelse have en varighed af op til fire uger pr. år.

Det praktiske indhold kan udgøres af ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Forløbene skal tilrettelægges således, at eleverne i skoleåret får en undervisning, der lever op til de fastsatte mål for fagene i den obligatoriske fagrække, og eleverne skal aflægge de obligatoriske test og folkeskolens afgangsprøver.

Hvis det skønnes at være til elevens bedste, kan dele af fagrækken fraviges. Der skal dog altid undervises i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Eleven skal aflægge test og prøver i de fag, den pågældende undervises i.

Forløbene planlægges med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Såfremt der er behov for at tilrettelægge en indsats, der er mere vidtgående end det ovenfor beskrevne, er der muligheder i folkeskolelovens § 33. Bestemmelserne fordrer blandt andet, at forløbet/initiativet sættes i værk på anmodning fra forældremyndighedens indehaver(e), og det er desuden muligt at opfylde undervisningspligten helt eller delvist ved erhvervsmæssig beskæftigelse.

 

6. Opfyldelse af undervisningspligten ved særligt tilrettelagte forløb og hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse (§ 33, stk. 4, 5, 6 og 7)  

Efter den gældende bestemmelse kan skolens leder efter forældrenes anmodning godkende, at en elev opfylder undervisningspligten helt eller delvist ved erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når det vurderes at være til elevens bedste. Disse muligheder er bevaret. Der er sket den sproglige præcisering, at der skal være tale om erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg.

Fra 1. august 2008 bliver der desuden en mulighed for at opfylde undervisningspligten ved ”særligt tilrettelagte forløb”. Disse forløb skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, som kan vare op til 4 uger pr. år.

Det sker med henblik på at skabe et bedre grundlag for, at også denne målgruppe af meget skoletrætte elever tilbydes et undervisningsforløb, som efter undervisningspligtens ophør kan bringe de pågældende elever videre i en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse.

Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i de særlige tilfælde, hvor det vurderes, at eleven sikres bedre fremtidige muligheder for at få en ungdomsuddannelse ved at opfylde undervisningspligten efter bestemmelsen.

Der skal ved tilrettelæggelsen af de særligt tilrettelagte forløb lægges vægt på, at eleven erhverver basale personlige og faglige kompetencer, der sætter eleven i stand til senere at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse eller gå i 10. klasse.

Der kan tilrettelægges individuelle forløb eller forløb for flere elever på den enkelte folkeskole eller for elever fra flere af kommunens skoler. Endvidere kan tilrettelæggelsen ske i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Forløbene planlægges med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.