Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 201 (Alm. del - bilag):

I brev af 15. april 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 201:

"Vil ministeren tage initiativer, der kan sikre, at de unge med særlige behov fremover får opfyldt deres retskrav på en treårig ungdomsuddannelse, så denne gruppe sårbare unge ikke lades i stikken på grund af en finansieringskonflikt?"

 

Svar:

Vi har ikke oplysninger, der indikerer, at unge venter på at komme i gang med et uddannelsesforløb, som er godkendt efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov jf. også mit svar på udvalgets spørgsmål 200. Endvidere er det tidligere blevet dementeret fra Danske Handicaporganisationer (DH) i relation til en artikel i Politiken 14. januar 2008, at DH skulle have opgjort, at et større antal unge står i kø for at få ungdomsuddannelsen.

 

Det er dog også min vurdering, at såvel de unge som kommunerne og uddannelsesstederne skal have mulighed for at komme rigtigt i gang. Loven trådte i kraft med ret kort varsel, og den stiller visse krav om samarbejde både internt i kommunerne og mellem kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og uddannelsessteder.

 

Kommunerne er i gang. Mine embedsmænd har så sent som 16. april 2008 deltaget i en konference om ungdomsuddannelsen, hvor flere kommunale repræsentanter, herunder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, berettede om, hvordan de arbejder med ungdomsuddannelsen.

 

De foreløbige oplysninger, vi har fra indsamling af statistik om antallet af unge i et godkendt uddannelsestilbud viser, at der i perioden fra 1. august 2007 – 31. januar 2008 ikke er nået den forventede aktivitet. Imidlertid viser opgørelsen efter min vurdering ikke den faktiske aktivitet, da de unge, som venter på formelt at få godkendt et tilbud og en uddannelsesplan efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er i tilbud. Tilbuddene er dog ikke formelt godkendt som forløb i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, men gives eventuelt som efter lov om specialundervisning for voksne.

 

I januar 2008 foretog mine embedsmænd en rundspørge på 20 uddannelsessteder, hvoraf hovedparten er kommunale specialskoler for voksne, som har haft fuldtidstilbud til målgruppen før lovens vedtagelse. Tre af uddannelsesstederne er nyoprettede. Ni af de etablerede skoler oplyste, at de har registreret en stigning i elevtallet, hertil kommer de tre nyoprettede tilbud. De øvrige skoler tilkendegav hverken stigning eller fald i antallet af elever ift. de hidtidige ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne før 1. august 2007.

 

De penge, i alt 76 mio. kr., som er tilført i 2008 oveni det beløb, kommunerne fik fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er beregnet ud fra en forventning om 1.364 unge pr. årgang på ungdomsuddannelsen. I tilfælde af, at aktiviteten ikke overstiger dette niveau, bør kommunerne have de fornødne ressourcer til at finansiere tilbud til de unge.

 

Fra Undervisningsministeriet arbejder vi videre med at informere om ungdomsuddannelsen gennem deltagelse i diverse konferencer og informationsmøder, ligesom vi på ministeriets hjemmeside har lagt informationsmateriale, der løbende udbygges. Desuden har vi lavet en lille folder om uddannelsen, der er sendt ud til samtlige UU’er.

 

Det er min forventning, at første del af evalueringen af ungdomsuddannelsen, som er i gang netop nu, vil give et godt og dokumenteret indblik i, hvilke udfordringer der fortsat kan være i arbejdet med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Jeg vil derfor gerne give tilsagn om, at vi følger op, når vi kender resultaterne af evalueringen. Desuden vil jeg få materiale fra de regionale udviklingsråd, som inden 1. maj afgiver redegørelse til mig om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen. Udviklingsrådene skal også behandle ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

 

Imidlertid kan jeg og Undervisningsministeriet ikke alene sikre, at de unge får den uddannelse de har krav på. Kommunerne og KL har også et ansvar for, at lovens forudsætninger følges. Det har jeg tidligere gjort opmærksom på, jf. også mit svar på udvalgets spørgsmål 200, men jeg vil gerne påpege det igen.

 

Vi skal nå til afklaring med KL om en endelig løsning for uddannelsens økonomiske rammer for at få et helt færdigt grundlag at arbejde med denne vigtige uddannelse til en målgruppe, som ellers ikke er forvænt med målrettede tilbud. Som nævnt i mit svar på udvalgets spørgsmål 186, er det forventningen, at denne afklaring kan ske i forbindelse med forhandlingerne her i foråret om kommunernes økonomi for 2009.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder