Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 200 (Alm. del - bilag (vedlagt artikel)):
I brev af 15. april 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 200:
"Hvad er ministerens kommentarer til, at mange kommuner bryder loven over for de unge med særlige behov i forhold til retskravet på en treårig ungdomsuddannelses på grund af en strid mellem kommunerne og regeringen om finansieringen af området, jf. vedlagte artikel?"
Svar:
Det er ikke usædvanligt, at der ved en lovs ikrafttræden går nogen tid, inden de økonomiske rammer er endeligt afklaret. Jeg medgiver, at der i denne sag er gået relativ lang tid, men det er ikke og vil aldrig være af opsættende virkning for en vedtagen lov, at der pågår forhandlinger om de økonomiske forudsætninger.
Det er beklageligt, at KL fremstiller sagen, som om det er manglende vilje fra regeringens side, der er årsagen til, at økonomien ikke er endeligt afklaret. Det er regeringens opfattelse, at hovedårsagen til, at det ikke hidtil har været muligt at nå til en afklaring af økonomien, er, at KL ikke har kunnet fremvise tilstrækkelig dokumentation for den påståede merudgift. Jeg forventer som tidligere oplyst, at en endelig afklaring kan ske i forbindelse med kommuneforhandlingerne her i foråret, jf. også mit svar på udvalgets spørgsmål 186.
Den enkelte kommunalbestyrelse er forpligtet til at administrere efter lovens bestemmelser, uanset at der ikke er endelig afklaring af de økonomiske rammer. Jeg har i flere omgange gjort udtrykkeligt opmærksom på dette, dels i brev af 1. august 2007 til KL, dels i brev af 8. februar 2008 til samtlige kommunalbestyrelser.
Kommunernes virksomhed på ungdomsuddannelsesområdet er omfattet af det almindelige tilsyn med kommunalforvaltningen, der varetages af statsforvaltningen. Efter § 50 i lov om kommunernes styrelse kan statsforvaltningen udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Der er således mulighed for at indbringe sager om manglende afgørelse for statsforvaltningen.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan indbringes af den unge for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Sekretariatet for klagenævnet har oplyst, at der indtil nu er indkommet i alt ni klager vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
For at klagenævnet har kompetence til at behandle disse sager, skal der således være truffet en afgørelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Hvis klagenævnet modtager en klage i en sag, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse, sender klagenævnet henvendelsen til kommunen med henblik på, at kommunen træffer afgørelse i sagen.
Hvis en kommune helt afviser at træffe afgørelse i en sag, der er omfattet af klagenævnets kompetence, vil klagenævnet efter en konkret vurdering kunne sidestille kommunens passivitet med et afslag, som nævnet kan behandle. Det forudsætter dog, at klagenævnet har kunnet lægge til grund, at sagen alene beror på, at kommunen ikke vil træffe afgørelse i sagen og ikke på f.eks. undersøgelser af den unges undervisningsbehov. Klagenævnet vil ved behandlingen af en sådan sag være afhængig af kommunens medvirken f.eks. i forbindelse med tilvejebringelse af oplysninger om den unges behov og uddannelsestilbuddene i området.